22.4.07

3 tanker i forlængelse af hinanden

Dér er månen. Dér er søen. Dér er en bil oppe på landevejen.

21.4.07

life

[Vonnegut tells his wife he's going out to buy an envelope]

Oh, she says well, you're not a poor man. You know, why don't you go online and buy a hundred envelopes and put them in the closet? And so I pretend not to hear her. And go out to get an envelope because I'm going to have a hell of a good time in the process of buying one envelope. I meet a lot of people. And, see some great looking babes. And a fire engine goes by. And I give them the thumbs up. And, and ask a woman what kind of dog that is. And, and I don't know. The moral of the story is, is we're here on Earth to fart around. And, of course, the computers will do us out of that. And, what the computer people don't realize, or they don't care, is we're dancing animals. You know, we love to move around. And, we're not supposed to dance at all anymore.

interview by David Brancaccio (7 October 2005)

erindring om muligvis endnu ikke helt uigenkaldelig fortid foranlediget af foråret

At træde an på en bakke og mærke cyklens prompte reaktion. Organismen omsat i kraftfuld, kontrolleret fremdrift.

20.4.07

I'm gonna be

The Proclaimers. Rødhårede skotske tvillinger med briller.

erindring ved iagttagelse af legende dreng








Da jeg på min første skoledag hen ad frokosttid opdagede, at jeg ikke skulle spise hjemme med min mor, sådan som jeg var vant til, gav jeg mig til at vræle. Det har jeg formentlig gjort i et stykke tid. I hvert fald stod skoleinspektøren pludselig foran mig. Jeg husker ikke ret meget andet den dag. Jeg var heller ikke ret meget mere end 4 år. Men jeg kommer aldrig til at glemme den rystetur, han gav mig dér midt i klasselokalet. En piskesmældspædagogik, kunne man vist godt kalde det. Under alle omstændigheder, tror jeg ikke, jeg græd ret meget mere i løbet af de 6-7 år, jeg gik på skolen, i hvert fald ikke i skoletiden, så effektivt har det jo været. Skoleinspektøren døde en del år senere. Vistnok en juleaften. En passende symbolik.

17.4.07

ankomst

4 landsvaler. Jeg slår staldvinduerne op.

16.4.07

sangdrossel (død)




















Hertil af alle steder, det var trækkets nødvendighed. Resten tog katten sig af.

13.4.07

tanker ved en forestående rejse




















Ovenstående eksemplar af Jack Kerouacs Satori in Paris har fulgt mig i snart 25 år. Forsiden scannede jeg ind her i eftermiddags, selve bogen har sin tilfældige plads på reolen i mellemstuen, hvor den fører en temmelig anonym tilværelse mellem sammenbragte værker af Tom Kristensen og Bruce Chatwin. Jeg har vist også læst den engang, men det er mange år siden. Øverst på titelbladet har bogens retmæssige ejer skrevet sit navn, hvilket har gjort, at jeg aldrig rigtig har betraget værket som en del af mit jordiske gods. Når jeg en gang imellem får øje på den i reolen, tænker jeg altid uvilkårligt på den, jeg var dengang. Bogens retmæssige ejer ved jeg bor i Berlin. Det er som sagt et kvart århundrede snart, siden vi har set hinanden. Tilfældigvis skal jeg til Berlin om halvanden uge. Men bogen tager jeg ikke med.

12.4.07

so it goes














Kurt Vonnegut (1922-2007)

11.4.07

betragtninger ved al fresco-læsning af introduktionsværk om lingvistisk pragmatik ledsaget af forårsblæst og en enkelt frokostøl

Når jeg engang skriver min bestseller i pragmatik (igangværende i et parallelt univers 2026), vil indskudte kommentarer af følgende slags være forbudt: 'What this somewhat sexist advertisement rather tortuously illustrated is that ...'. Ikke fordi jeg vil tilstræbe at anvende kønsdiskriminerende reklamer som datamateriale, slet ikke. Men som læser tror jeg nok, jeg selv kan finde ud af at danne mig en holdning til det ene og det andet, også uden at tillægge forfatteren synspunkter, der ville kunne virke anstødende i et feministisk teselskab. Og så vil jeg helt lade være med at citere fx Shakespeare, Lewis Carroll, Samuel Pepys og Biblen. Jeg bliver alligevel afsløret på et tidspunkt.

cursed sleep (bonnie 'prince' billy)

Ret skal være ret. Og så rovfugle!

genrekneppere!

genreknepper (subst.)

Betegnelse for fx sanger/sangskriver/musiker, hvis primære motivation er den tilstræbte detaildyrkelse af en i andre henseender veletableret, men muligvis senere hen glemt eller overset (musikalsk) genre. En pt. førende genreknepper er Bonnie 'Prince' Billy (jf. 'alternativ country'), ligesom Bob Dylan i sine senere udgivelser udviser tydelige tendenser i retning af udsøgt genreknepperi. Genreknepperi kan (som i de nævnte tilfælde) være ekstremt veludført og ligefrem 'godt'. Men det anses for kendetegnende, at lytteren ofte står tilbage med en nagende fornemmelse af at være blevet snydt. En alvorlig risiko ved enhver form for genreknepperi, er at genreknepperen i sin iver efter at indfange det helt autentiske genreudtryk uforvarende frembringer et kunstnerisk produkt, der tangerer parodi (se dette). Den virkelig dygtige genreknepper kendetegnes ved aldrig at overskride denne grænse.

lekture

Jeg kunne ikke selv finde på at læse computermanualer i toget. Men i det store og hele er det vel godt, at der er nogen, der gør.

optegnelser

Asfalt og regn
og en banelegemesudsigt

spredte optegnelser
i forårssol

nobody you would know

In all the store front windows I see my face
And the lame expression of this average Joe

Ron Sexsmith: 'Average Joe' fra cd-albummet Other Songs (1997)

here, there and everywhere

Bonehead, Bone-on, whatever the fuck he calls himself.

9.4.07

hændelse 2. påskedag















2. påskedag på brakmarken i vest. En ringdues endeligt. Altså har det været duehøgen, jeg så. En han i så fald. Den forveksles nemlig let med spurvehøgens hun.

Se, nu falder jeg i staver igen.

8.4.07

the fall - reformation (blackburn, marts 2007)

Fall Motel
Cheese State
Reformation!

tv-aktuelt

studievært efter forskrift
og noget om svinetransporter

lind

Jeg flytter bilen og planter et lindetræ efter øjemål midt på gårdspladsen. Betragter det på skift gennem vinduerne i køkkenet, stuen og mellemstuen.

7.4.07

white city fighting
















Down to the refuge, near QPR
I drive to committees in my German car.

6.4.07

dagen

en natugle i redekassen
en øl på gårdspladsen

sikken dag

glumsø

eddie's kød
og café opern
ellers ok
i glumsø i går

4.4.07

heimat 3

















Hver aften i påsken på DR2.

1.4.07

fall sound