Just as you can not translate anything between two languages, nothing is untranslatable once you realize that nothing is translatable. A translation of literary work is never the same work, but a new work related to the former – the German philosopher Friedrich Schleiermacher (1763-1834) said that an artist could view a translation of his works by imagining what his child would look like, had his wife had it with another man […] But seeing as the final outcome – the translation – is only a relative of the original work, it should not really matter whether it is a first or second cousin.
Den islandske digter Eiríkur Örn Norðdahl i prologen til sin antologi over eksperimenterende digte i islandsk oversættelse, 131.839 slög með bilum. Den fulde tekst kan ses på her på nypoesi.net.
29.12.07
benspænd for mig selv
Du skal tage orlov uden løn. Du skal i løbet af et år gøre dig i stand til at forsørge dig selv. Det er ikke tilladt at drage nytte af fx avisernes jobsektioner, virtuelle jobbanker eller analoge jobcentre (dér er alligevel ikke noget, du kan eller vil). Du skal arbejde med sproget, og du skal arbejde kreativt. Du skal, når året er omme, offentliggøre årets bruttoindtægt på disse sider. Du starter 1. februar 2008.
23.12.07
17.12.07
hey, student!
Fall-infogrube The Fall-online bringer 12. december et interessant call for papers fra University of Salford. Her afholder 'Communication, Cultural and Media Studies Research Centre' et symposium den 2. maj 2008 med titlen Messing Up The Paintwork: A Conference on the Aesthetics and Politics of Mark E. Smith and The Fall.
16.12.07
karakterisering ved hjemkomst
Det er jo nærmest en kliche, at rejsen og mødet med fremmede kulturer får os til at betragte det hjemlige med nye øjne. Statistisk set er vi næppe et repræsentativt udsnit, der sidder her i metroen fra Kastrup, men alligevel: hvor er vi dog store og selvhævdende, hvor er vi dog grove og vulgære.
12.12.07
osaka under jorden
Efter at have travet ca. 4 km ned af Midosuji-dori uden at have set andet mellem skyskraberne end banker, eksklusive kaffebarer og enkelte mærkevarebutikker i den meget dyre ende, opdagede jeg pludselig, at alt liv er flyttet ned under jorden. Her ligger der i kilometervis af underjordiske shopping malls, togstationer, og alt hvad hjertet ellers kan begære, når bare man er storbyjapaner. Det er jeg ikke. Men jeg gjorde et forsøg en halv times tid og nåede oven i købet ud igen, inden luften slap op. I hånden bar jeg en lille gul plastikpose fra Tower Records, som kunne tilbyde et udmærket udvalg af Fall-cd'er. Jeg købte denne. Så kan man lidt igen.
11.12.07
3. meddelelsesdigt (nara)
FORTUNE
Keeping your wishes in mind
shake well this fortune box
Remember your number of the stick
from the small hole
Show the number
and have your good fortune.
Keeping your wishes in mind
shake well this fortune box
Remember your number of the stick
from the small hole
Show the number
and have your good fortune.
10.12.07
meddelelsesdigtning
Japanerne er ikke gode til engelsk. Der er stort set ingen, der kan ytre mere end en enkeltstående fonetisk katastrofe, heller ikke de studerende på Kansai Gaidai University, som hjalp til med konferencen. Men ind imellem føler man sig nødsaget til alligevel at gøre et forsøg på at meddele sig til de udenlandske gæster. Og så viser det sig, hvilket poetisk potentiale begrænsningen egentlig rummer. De næste par indslag her på siden består udelukkende af autentiske ytringer, jeg er stødt på i løbet af dagen - en slags meddelelsedigtning, kunne man vel godt kalde det. I det omfang, jeg holder øjnene åbne, kommer der muligvis et par stykker til, inden turen snart går hjemad igen.
9.12.07
noter ved et frokostbord
Der er næsten ikke noget, der kan få en til at føle sig mere fremmedgjort end at skulle orientere sig i et nyt kantinesystem. Her i Japan gelejdes man igennem af venlige, smilende og ikke mindst tjenstivrige mennesker, der tydeligvis sætter en ære i at få tingene til at køre, at få en til at føle sig velkommen. Man tilgår sit arbejde med en iøjnefaldende seriøsitet, en stolthed og et engagement, der synes at overgå alt, hvad man kan opleve på de hjemlige breddegrader. Det er noget, man lægger mærke til. En mindre hær af kantinedamer m/k, der ganske enkelt er til tjeneste. Hierarkiet er fastlagt, der er en tydelig lagdeling mellem køkkenfolket og professorer, men udtrykket er alt andet end udemokratisk. Alle har deres væsentlige rolle at udfylde, alle har deres at bidrage til kollektivet, hvilket påskønnes utvetydigt fra alle sider, uanset bidragets karakter. Der bukkes diskret, men tydeligt, på begge sider af disken. Jeg sammenligner uvilkårligt med vores egen demokratiske model, som i sammenligningen virker som et trist, kuldsejlet projekt, gået til i ulyst og ugidelighed.
7.12.07
5.12.07
handlingskatalog (uddrag)
Jeg skriver en liste over fornuftige ting, jeg mangler. Jeg kører ind til købstaden og køber de fornuftige ting. Jeg kører hjem igen. Jeg tager en kuffert frem og betragter den. Jeg tager tøj ud af klædeskabet. Jeg stryger et antal skjorter. Jeg synes, jeg mangler en jakke. Jeg har ganske bestemte forventninger til en jakke. Jeg kører ind til købstaden. Jeg afsøger genbrugsbutikkerne. Jeg opgiver at købe en jakke. Jeg kører hjem igen. Jeg pakker tøjet ind i små, blå affaldsposer, inden jeg lægger det i kufferten. Jeg kan ikke helt gøre rede for, hvad der motiverer især sidstnævnte handling.
1.12.07
ny præsentation
Der er jagt her i dag. Et antal fasaner må lade livet. Det er de bestemt til. Det er derfor, de er her. I mellemtiden skriver jeg: Lecture given to The Pragmatics Society of Japan, 10th Annual Conference, Kansai Gadai University, Osaka, December 9th 2007. Jeg ændrer lidt på opsætningen og bruger tid på at afprøve formateringer. Jeg ombestemmer mig flere gange. Siden betragter jeg ordene på skærmen. De punkteres hele tiden af skud.
Abonner på:
Opslag (Atom)