29.9.07
beat (juli 1993)
Lawrence Ferlinghetti krydser Columbus Avenue ved City Lights boghandel. Han stiger ind i sin bil. Jeg ser ham køre ud og blive væk i trafikken. Jeg tager et billede.
22.9.07
nogle sagforhold
jeg ser på et kort
jeg slår op i en bog
derfor er der visse ting
jeg ved
gårdene her fx
jeg bor på en af dem
det er hvad det er
der er en vis relevans
jeg forholder mig til
en vis substans
jeg viger tilbage for
oplysninger der føjes til
jeg slår op i en bog
derfor er der visse ting
jeg ved
gårdene her fx
jeg bor på en af dem
det er hvad det er
der er en vis relevans
jeg forholder mig til
en vis substans
jeg viger tilbage for
oplysninger der føjes til
17.9.07
12.9.07
lyden i mine ører
1. Bonnie 'Prince' Billy. Ease Down the Road (cd-album, 2001, Palace Records).
2. Bonnie 'Prince' Billy. The Letting Go (cd-album, 2006, Drag City).
3. Loney, Dear. Loney, Noir (cd-album, reissue, 2007, Sub Pop).
2. Bonnie 'Prince' Billy. The Letting Go (cd-album, 2006, Drag City).
3. Loney, Dear. Loney, Noir (cd-album, reissue, 2007, Sub Pop).
fragment vedr. chomsky og tystrup
Noam Chomsky kommer gående ad Tystrupvej. Hvad tænker han? Ser han noget? Er han til stede? Han går gennem et landskab. Han går gennem et ukendt landskab. Han går ned til søen. Han retter på sine briller. Hans krop er gammel. Hvad tænker han? Han går ud i søen. Ser han noget? Er han til stede? Er han Noam Chomsky? Er han?
4.9.07
30.8.07
kort betragtning vedr. sagforholdenes sammenhæng
jeg er fx tilfreds med min påklædning i dag, i dag behager fx farvesammensætningen mig, jeg føler at alting passer sammen, mit selvbillede er intakt, jeg føler mig godt tilpas, det er vigtigt når man som jeg let kan slås ud af ubetydelige sagforhold som fx det at tøjet ikke behager, så er det som om dagen
er ødelagt
er ødelagt
29.8.07
amsterdam
det var amsterdam det var først i firserne vi tog båden og så toget og boede på en husbåd og siden i en tom lejlighed i bydelen jordan og spiste mad på cafeen ved siden af og pommes frites med majonæse på gaden vi var til bo diddley på paradiso og et eller andet på melkweg og vi turde ikke besøge glædespigerne eller også havde vi bare ikke råd vi spillede på gaden en besynderlig trio med krumhorn mundharpe og guitar og vi inhalerede ja vi gjorde vi inhalerede for alle pengene
28.8.07
frygt og bæven i tjustrup
I sognepræst C. Krarups lokalhistoriske optegnelser Tjustrup og Haldagerlille Sognes Historie, udgivet i kommission hos Bundgaards Boghandel, Fuglebjerg, i 1942 står følgende:
"Matr. Nr. 11 er Lindesidegaard, som kan ses urigtigt stavet Lindesøgaard, hvor det helt rigtige vel nok er Lindesiggaard (...) På Lindesiden spøgte det."
Herefter følger en lille håndfuld historier, der i sandhed vidner om frygt og angst og bæven i en svunden tid i Tystrup. Bl.a. om ægget, der var blevet "lagt" for at bringe ulykke over dem på gården: "Fra den Dag begyndte Konen der i Gaarden at bryde, og hun blev tilsidst en værkbruden Stakkel."
Gårdens nuværende beboer er mig, men indtil videre har jeg intet observeret ud over det sædvanlige. Måske lige med undtagelse af, at øllene i kassen i den nordlige staldlænge har det med at forsvinde i nærmest overnaturlig fart.

omd

Jeg gik i skole med Andy McCluskey fra OMD. Han kendte ikke mig, var vist et par år ældre. Men jeg tror, de fleste på skolen vidste, hvem han var. Som jeg husker det, tilbragte han det meste af sin tid i skolens formningslokale. Han havde afrohår og led af både eksem og astma. Man kunne høre ham komme gående med sit vejrtrækningsbesvær. Sammen med Paul Humphreys, som muligvis også gik på skolen, dannede han bl.a. The Id, og var en overgang med som forsanger i Dalek I Love You. Parret dannede Orchestral Manoeuvres in the Dark sidst i halvfjerdserne, stærkt påvirket af Kraftwerk og den tyske elektroniske musik. Ligesom deres samtidige The Teardrop Explodes og Echo and the Bunnymen spillede de jævnligt på Eric’s Club i Liverpool. Inden længe skrev de kontrakt med Factory, som udgav den første single ’Electricity’. Tony Wilson så dem vistnok som en slags elektroniske Beatles. Senere kom de på Din-disc under Virgin og solgte stort. Jeg opdager tilfældigt, at der snart kommer en dokumentarfilm på dvd med titlen Souvenir, som jo også var titlen på en af deres største hits, den første med Paul Humphreys på vokal. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg bruger penge på filmen – men jeg har da fornøjet mig lidt med at se klip fra den og ellers fortabe mig i melodisk nostalgi.
27.8.07
Abonner på:
Opslag (Atom)