Lille digt
Solen rammer lydløst taget
jeg er inde.
Åbner mit vindue og skygger for solen
lukker igen, trækker gardinet for.
Tænker på solen
og lader den lydløst eksplodere.
Tager telefonen, drejer nummer,
hører stemme.
Har ikke set hinanden længe.
Jeg tænker på ansigt
- det er væk.
Går omsider udenfor i natten.
Herfra kan jeg overskue rummet
bag rudens lys.
Jeg har glemt hvad der er derinde
og er ligeglad.
Det er nok at vide at det er der eller ikke.
Michael Strunge i Samlede Strunge: Digte 1978-1985.
