13.4.07

tanker ved en forestående rejse




















Ovenstående eksemplar af Jack Kerouacs Satori in Paris har fulgt mig i snart 25 år. Forsiden scannede jeg ind her i eftermiddags, selve bogen har sin tilfældige plads på reolen i mellemstuen, hvor den fører en temmelig anonym tilværelse mellem sammenbragte værker af Tom Kristensen og Bruce Chatwin. Jeg har vist også læst den engang, men det er mange år siden. Øverst på titelbladet har bogens retmæssige ejer skrevet sit navn, hvilket har gjort, at jeg aldrig rigtig har betraget værket som en del af mit jordiske gods. Når jeg en gang imellem får øje på den i reolen, tænker jeg altid uvilkårligt på den, jeg var dengang. Bogens retmæssige ejer ved jeg bor i Berlin. Det er som sagt et kvart århundrede snart, siden vi har set hinanden. Tilfældigvis skal jeg til Berlin om halvanden uge. Men bogen tager jeg ikke med.