20.6.08

bøgehækken

Bøgehækken er gået ud. Ikke en hvilken som helst bøgehæk, men den nyplantede. Kunne I ikke tænke jer at få en bøgehæk, sagde skovfogeden en dag. Det kunne vi godt. Ikke sådan en høj en, der skærmer for det hele, men en lav, så vi også fremover kan se ud på rådyrene og alt det andet. En dag kom Svend så med traktoren og plantede en bøgehæk i silende regn. Derefter sol og tørke. Og godsejeren sagde: I husker at vande hækken, ikke, den skal have hver dag, ellers går den ud. Nu griller jeg pølser og ved ikke rigtigt, hvordan jeg får det sagt.