Nu har de flyttet campingvognen frem lige pludselig. Som ellers har stået der udenfor, så længe man kan huske, groet til i brændenælder, skvalderkål og andet skidt. Algegrøn og forladt. Jeg ved ikke, hvordan de fik det gjort, men nu står den der altså ude foran og er vasket af. Det er en gammel model, det tør siges, selv om jeg ikke just har forstand på den slags. De har nok tænkt sig at holde ferie. Der er en affugter, der kører i døgndrift.