14.2.07

jeg har en drøm

Når jeg en dag bliver statsminister, vil jeg arbejde for en omgående nedrivning af 78% af vores bygningsværker. Til erstatning herfor skal der etableres nationale arkitekturparker, hvor sådan nogle som mig kan leve lykkeligt og fuldstændig uforstyrret af den omgang visuelle diarré, der ellers præger synsfeltet fx i og omkring Sørbymagle, når man bare skal til Slagelse for at få taget blodprøver og bytte et par drengebukser i Tøj & Sko en ganske almindelig formiddag i februar.