På et eller andet tidspunkt går det ikke længere, og så er Kurt Vonnegut væk. Men heldigvis går han stadigvæk rundt derovre på Manhattan, "farting around", og er efterhånden blevet 84 år. Jeg oplevede ham holde foredrag engang i Newcastle i England omkring 1983. Det samme foredrag, han altid har holdt, om hvordan man får et job magen til hans. Bo Green Jensen beskriver hans entré ved et tilsvarende arrangement i Minnesota engang. Det svarer fuldstændig til min egen erindring: "Vonnegut kommer slentrende ind i jakkesæt med hængerøv, holder et æseløret manuskript i hånden og har en leddeløs, fjedrende gang, der sammen med de gråsprængte hippiekrøller får ham til at ligne indbegrebet af en adspredt professor." Jeg tænkte, at han lignede en bjørn, sådan som han kom luntende. Foredraget var et tilbagelænet causeri. Det var hyldende morsomt. Spydighederne ledsagedes uden undtagelse af en eksplosiv latter afløst af et hosteanfald af nærmest vulkanske proportioner:
I am going to sue the Brown & Williamson Tobacco Company, manufacturers of Pall Mall cigarettes, for a billion bucks! Starting when I was only 12 years old, I have never chain-smoked anything but unfiltered Pall Malls. And for many years now, right on the package, Brown and Williamson have promised to kill me.
Han tegnede den samme graf, som han har tegnet i tusindvis af gange rundt omkring i verden, en simpel anskueliggørelse af litterære handlingsmønstre. Lektionen slutter med Kafkas ‘Forvandlingen’:
It’s about a not particularly attractive man with an uninteresting family, and he has a lousy job that doesn't pay enough for him to take a girl out or have a beer with a friend or anything, and he wakes up one morning - and he has turned into a cockroach!!!
Uheld ad infinitum. So it goes.
