Der bor rundt regnet 3,5 mio. mennesker i Berlin. Plus det løse, heriblandt mig i 3 dage.
Jeg har Tageskarte. Jeg har adgang, ubegrænset indtil kl. 03. U-Bahn, S-Bahn, M-Bahn. Tilfældig rejsende på kryds og tværs, jeg tæller stationer, så står jeg af.
Spandauer Vorstadt, Prenzlauer Berg. Spandauer Vorstadt, Prenzlauer Berg.
Schank- und Speisewirtschaft.
Der instant messenger.
Machines and vehicles.
Jeg tænker tilfældigt på Michael Strunges berlinerdigt, dernæst på Jørgen Leths Kumladigt, mens jeg spiser italiensk på fortovsrestaurant og tænker på alt muligt andet.
En gammel studiekammerat på en altan i Eisenbahnstrasse. Jeg var lige i nærheden og ville bare se, hvor du boede, Giles Schumm. Hvad livet har gjort ved dig, sådan umiddelbart set, mens jeg står her ude foran Video Inn i Eisenbahnstrasse i bydelen Kreuzberg og misser op mod dine vinduer som en anden kratlusker. Jeg kunne have råbt op til dig. Jeg kunne have ringet på. Men jeg gjorde ingen af delene.
easyInternetCafé.
Han havde ikke noget skilt, ham tiggeren på Kurfürstendamm. Men havde han gjort sig ulejligheden, havde der sikkert stået: Vil sidde her i solen og drikke øl for penge.
Best, Ball, Balderstone. Barndommens fodboldhelte. Nu døde alle sammen.
I et andet liv vil jeg måske sidde i skyggen her under de store træer i Biergarten Prater, Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin, eller et lignende sted i verdensdelen Europa, eller i Buenos Aires eller måske Santiago, og spille hyggeskak med min faste makker og muligvis være tilfreds med det meste.
Med hjem har jeg 3 billige skjorter fra H&M og 2 CD-plader fra før CD’en blev født.
