16.5.07

apropos sko















As worn by Jack Nicholson, Lars von Trier - og nu også mig.

12.5.07

citat

"En del af mit jeg var drømmende."

Den schweiziske romanforfatter Pascal Mercier (filosofiprofessor Peter Bieri) om, hvordan han fandt på at skrive romaner i stedet for videnskabelige afhandlinger (ifølge dagens udgave af Politiken).

11.5.07

la vita ...

10.5.07

livet er smukt


la vita è bella

Apropos humor: den morsomste scene i filmhistorien er som bekendt Roberto Benignis tysk-italienske 'oversættelse' i koncentrationslejren i den vidunderlige La vita è bella, som på dansk hedder Livet er smukt. Jeg husker, at der var en meget alvorlig og meget akademisk polemik omkring filmen: der var nogen, der var meget optaget af at mene en hel masse om, hvad vi mennesker kan og ikke kan tillade os at gøre grin med. De gjorde et stort nummer ud af det i et par uger, indtil der kom noget andet. Den morsomste scene i filmhistorien har sagt dem nul og niks: de har haft vigtigere sager for!

f.eks.

En dristig påstand kunne f.eks. være, at akademisk arbejde er der aldrig nogen, der er blevet specielt munter af.

bonnie 'prince' billy - 'lay and love'

9.5.07

sæbespåner og pibeler: 2














Dette indlæg hedder 'sæbespåner og pibeler: 2'. 1'eren har jeg nemlig slettet. Nogle gange kan man bare ikke holde sig selv ud. Men essensen tror jeg var god nok:

Når jeg står her på mit nyvaskede fyrretræsgulv og fornemmer den behagelige duft af sæbespåner og pibeler i næseborene. Når jeg skuer ud over det nyslåede græs, der grænser op til marken i vest og skoven i syd. Når jeg betragter uglekassen oppe i det høje lindetræ med dens indhold af ugleunger. Når jeg sidder i toget og hører fx Lay and Love med Bonnie ’Prince’ Billy. Så er det, jeg tænker: du har for længst peaket, hvad angår at være klog og objektiv og akademisk - hvis du i det hele taget nogensinde har været det. Gør det noget?

8.5.07

på forkant i tystrup

Måske har denne blog alligevel flere læsere, end jeg gik og troede. Under alle omstændigheder bringer musikbladet geiger i sit nyeste nummer en omfattende og indsigtsfuld introduktionsartikel helliget The Fall.

7.5.07

"If this isn't nice, then what is?"

En eftermiddag i en hængekøje i en have i skyggen af et æbletræ i blomst.

3.5.07

1.5.07

berlin

Der bor rundt regnet 3,5 mio. mennesker i Berlin. Plus det løse, heriblandt mig i 3 dage.

Jeg har Tageskarte. Jeg har adgang, ubegrænset indtil kl. 03. U-Bahn, S-Bahn, M-Bahn. Tilfældig rejsende på kryds og tværs, jeg tæller stationer, så står jeg af.

Spandauer Vorstadt, Prenzlauer Berg. Spandauer Vorstadt, Prenzlauer Berg.

Schank- und Speisewirtschaft.

Der instant messenger.

Machines and vehicles.

Jeg tænker tilfældigt på Michael Strunges berlinerdigt, dernæst på Jørgen Leths Kumladigt, mens jeg spiser italiensk på fortovsrestaurant og tænker på alt muligt andet.

En gammel studiekammerat på en altan i Eisenbahnstrasse. Jeg var lige i nærheden og ville bare se, hvor du boede, Giles Schumm. Hvad livet har gjort ved dig, sådan umiddelbart set, mens jeg står her ude foran Video Inn i Eisenbahnstrasse i bydelen Kreuzberg og misser op mod dine vinduer som en anden kratlusker. Jeg kunne have råbt op til dig. Jeg kunne have ringet på. Men jeg gjorde ingen af delene.

easyInternetCafé.

Han havde ikke noget skilt, ham tiggeren på Kurfürstendamm. Men havde han gjort sig ulejligheden, havde der sikkert stået: Vil sidde her i solen og drikke øl for penge.

Best, Ball, Balderstone. Barndommens fodboldhelte. Nu døde alle sammen.

I et andet liv vil jeg måske sidde i skyggen her under de store træer i Biergarten Prater, Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin, eller et lignende sted i verdensdelen Europa, eller i Buenos Aires eller måske Santiago, og spille hyggeskak med min faste makker og muligvis være tilfreds med det meste.

Med hjem har jeg 3 billige skjorter fra H&M og 2 CD-plader fra før CD’en blev født.

22.4.07

3 tanker i forlængelse af hinanden

Dér er månen. Dér er søen. Dér er en bil oppe på landevejen.

21.4.07

life

[Vonnegut tells his wife he's going out to buy an envelope]

Oh, she says well, you're not a poor man. You know, why don't you go online and buy a hundred envelopes and put them in the closet? And so I pretend not to hear her. And go out to get an envelope because I'm going to have a hell of a good time in the process of buying one envelope. I meet a lot of people. And, see some great looking babes. And a fire engine goes by. And I give them the thumbs up. And, and ask a woman what kind of dog that is. And, and I don't know. The moral of the story is, is we're here on Earth to fart around. And, of course, the computers will do us out of that. And, what the computer people don't realize, or they don't care, is we're dancing animals. You know, we love to move around. And, we're not supposed to dance at all anymore.

interview by David Brancaccio (7 October 2005)

erindring om muligvis endnu ikke helt uigenkaldelig fortid foranlediget af foråret

At træde an på en bakke og mærke cyklens prompte reaktion. Organismen omsat i kraftfuld, kontrolleret fremdrift.

20.4.07

I'm gonna be

The Proclaimers. Rødhårede skotske tvillinger med briller.

erindring ved iagttagelse af legende dreng








Da jeg på min første skoledag hen ad frokosttid opdagede, at jeg ikke skulle spise hjemme med min mor, sådan som jeg var vant til, gav jeg mig til at vræle. Det har jeg formentlig gjort i et stykke tid. I hvert fald stod skoleinspektøren pludselig foran mig. Jeg husker ikke ret meget andet den dag. Jeg var heller ikke ret meget mere end 4 år. Men jeg kommer aldrig til at glemme den rystetur, han gav mig dér midt i klasselokalet. En piskesmældspædagogik, kunne man vist godt kalde det. Under alle omstændigheder, tror jeg ikke, jeg græd ret meget mere i løbet af de 6-7 år, jeg gik på skolen, i hvert fald ikke i skoletiden, så effektivt har det jo været. Skoleinspektøren døde en del år senere. Vistnok en juleaften. En passende symbolik.

17.4.07

ankomst

4 landsvaler. Jeg slår staldvinduerne op.

16.4.07

sangdrossel (død)




















Hertil af alle steder, det var trækkets nødvendighed. Resten tog katten sig af.

13.4.07

tanker ved en forestående rejse




















Ovenstående eksemplar af Jack Kerouacs Satori in Paris har fulgt mig i snart 25 år. Forsiden scannede jeg ind her i eftermiddags, selve bogen har sin tilfældige plads på reolen i mellemstuen, hvor den fører en temmelig anonym tilværelse mellem sammenbragte værker af Tom Kristensen og Bruce Chatwin. Jeg har vist også læst den engang, men det er mange år siden. Øverst på titelbladet har bogens retmæssige ejer skrevet sit navn, hvilket har gjort, at jeg aldrig rigtig har betraget værket som en del af mit jordiske gods. Når jeg en gang imellem får øje på den i reolen, tænker jeg altid uvilkårligt på den, jeg var dengang. Bogens retmæssige ejer ved jeg bor i Berlin. Det er som sagt et kvart århundrede snart, siden vi har set hinanden. Tilfældigvis skal jeg til Berlin om halvanden uge. Men bogen tager jeg ikke med.