Jesper Skibby er en af feltets flotteste ryttere, en af de store specialister. Han er fanden-i-voldsk, men han er meget følsom, og når han ikke tror tilstrækkeligt på sig selv, så vil det ikke lykkes for ham. Det er hans skæbne som cykelrytter [...] Hvis han ikke var så nervøs en rytter, ville man kunne drømme om at se ham fremme og helt klar i afslutningen af et verdensmesterskab. Absolut inden for hans reelle rækkevidde.
[Jørgen Leth. Den gule trøje i de høje bjerge. Gyldendal, 1995]
Jeg har altid godt kunnet lide Jesper Skibby. Helt anderledes menneskelig end f.eks. Riis og Armstrong. Og blottet for f.eks. Sørensens selvsikre flamboyance.
