1919. Wittgenstein er færdig med at skrive Tractatus. Han mener nu at filosofiens grænse er nået. Nu kan han leve det liv, han anser for det eneste rigtige, og der går 10 år, før han vender tilbage til Cambridge. Nu ernærer han sig som skolelærer i de østrigske alper, i perioder som havemand. I landsbyen Puchberg am Schneeberg er Wittgenstein "først logerende hos fru Ehrbar i et relativt rummeligt og bekvemt værelse, der var specielt indrettet til ham. Men Wittgenstein syntes, det var alt for luksuriøst og flyttede i stedet ind i et andet hus, hvor han boede i et tidligere vaskerum, et fugtigt, mørkt, trangt og koldt rum." Her besøger den unge logiker Frank Ramsey ham i to uger i september 1923. Ramsey skriver til sin mor:
Wittgenstein underviser på byens skole. Han er meget fattig, i det mindste lever han meget spartansk. Han har et lille hvidkalket værelse med en seng, en kommode, et lille bord og en hård stol, og det er alt, hvad der er plads til. Hans aftensmad, som jeg delte med ham i går aftes, består af helt uspiseligt hårdt brød, smør og chokolade. Hans timer ligger mellem 8 og 12, og han synes at have fri hele eftermiddagen. Han ser yngre ud, end han rimeligvis er; men han siger, han ser dårligt og er forkølet. Han forekommer atletisk. Når han skal forklare sin filosofi, bliver han ophidset og foretager vilde bevægelser, men slapper af igen med en charmerende latter. Han har blå øjne.
Wittgenstein er da 34 år gammel.
[Kilde: Gunnar Frederiksson. Wittgenstein. Munksgaard, 1994]
