30.12.06
altid
Der er altid noget.
tigger
Endnu ikke observeret på Nørreport Station.
29.12.06
wittgenstein VI
Forelæsningerne er ofte blevet beskrevet. Wittgenstein ønskede kun et lille antal tilhørere, som skulle forpligte sig til at deltage i det mindste et helt semester, men helst flere. "Ingen turister," sagde han. Mange sprang fra, fordi de intet forstod, men en lille flok holdt ud. Også etablerede filosoffer kom til timerne, bl.a. G. E. Moore. Wittgenstein tolererede ikke, at nogen kom for sent, og skete det alligevel, kunne det udløse et vredesudbrud. Han forberedte sig omhyggeligt, men talte uden manuskript, ofte langsomt og eftertænksomt, sommetider med pauser hvor han bare tænkte, og hvor der var dødstille. Han sagde, at han engang havde prøvet at skrive et manuskript, men at ordene forekom ham som "lig", når han skulle læse dem op.
[…]
I 1931 flyttede Wittgenstein forelæsningerne til sin bolig på Trinity. Der blev båret stole ind fra andre værelser eller fra gangen, og af og til måtte tilhørerne sidde på gulvet. Selv sad han på en stol midt i rummet. Alle var bevidste om hans uhyre koncentration. Han anstrengte sit intellekt til det yderste. Norman Malcolm har tegnet et billede af situationen: "Han talte udmærket engelsk, med en dannet englænders udtale, men med enkelte germanismer i sætningskonstruktionen. Ordene flød ikke fra ham, men kom med stor kraft. Alle, der hørte på ham, vidste, at han var en enestående person. Ansigtet var påfaldende bevægeligt og levende, mens han talte, øjnene dybe og stærkt udtryksfulde."
Ofte var han så udmattede efter sine forelæsninger, at han gerne tog nogle af tilhørerne med i biografen, fortæller Malcolm. Wittgenstein sad altid på første række, fordi han var nærsynet og ikke ville bruge briller, og han blev helt opslugt af filmen, uanset hvor banal den var. Carmen Miranda og Betty Hutton skal have hørt til hans favoritter.
Wittgensteins påklædning var som nævnt anderledes end andre universitetslæreres. Den var yderst enkel og bestod af flannelsbukser, opknappet skjorte, trøje, jakke eller læderjakke. Udendørs bar han hue og brugte næsten altid spadserestok. "Ingen kunne forestille sig Wittgenstein i jakkesæt og slips," skriver Malcolm.
De studerende begyndte mere eller mindre at imitere Wittgenstein. De tillagde sig hans måde at diskutere på, hans manerer, gestus, spøgefuldheder, udtale og udråb. […] Der opstod også legender om Wittgenstein, fx – for at nævne en af de mindre dramatiske – at han lå på gulvet, når han forelæste.
ang. the Fall
26.12.06
25.12.06
24.12.06
Split Enz - Bold As Brass (1977)
Jeg så et billede af Split Enz i NME en dag i 1977. De skulle spille samme aften på Eric's i Liverpool, og så tog jeg derind. Åbningsnummeret var Bold as Brass, ligesom på albummet Dizrythmia, som lige var udkommet. Et par mindre hits blev det til i England, men i hjemlandet New Zealand og Australien var de mega. Lillebror Neil Finn var lige kommet med. Senere dannede han jo det ufarlige, uhippe, men ikke desto mindre temmelig gode Crowded House. Og fik snart selskab af sin mere kantede og - synes jeg - mere spændende storebror Tim Finn, ophavsmand til Split Enz. I 2005 udgav de som Finn Brothers et fremragende album. Og Tim Finn er netop nu pladeaktuel med Imaginary Kingdom. Vi er ovre i kategorien melodiøs sangskrivning punktum. Et godt sted at komme i ny og næ trods alt.
22.12.06
21.12.06
primo-1980erne
yderligere en betragtning om altings foranderlighed
nummererede forestillinger
- Jeg læser How to Read Wittgenstein i toget og bliver usikker igen.
- Jeg forestiller mig, hvordan jeg forlader et hotel en tidlig morgen, uden at vide i hvilken by eller i hvilket land jeg befinder mig.
- Jeg er bevidst om omgivelsernes tilstedeværelse og udsætter mig for deres påvirkning.
- Jeg bliver usikker igen.
18.12.06
analyse
Der er et utroligt stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden.
Ophavsmanden er 23 år og autonom aktivist i bz-miljøet i Berlin, hvor han læser filosofi. Men måske ikke særlig meget.
jul på torvet
- Julemarked med hjemmelavede lækkerier på torvet i Prag. Bl.a. en slags sukkerbrød. Dejen røres, mens vi venter, hældes ud og steges i et par minutter. Det er jo kun én gang om året, derfor gør vi os umage, for det skal være godt.
- Juletræet skal tændes på torvet i den danske provins. Der er æbleskiver. Faktas de billigste. Ind i mikroovnen, højst et par minutter. Det er jo kun én gang om året, så det gør ikke noget, at det smager ad helvede til, bare det er nemt.
- Der er kø begge steder.
Men bortset fra det, finder jeg Mik Schacks tv-program infamt irriterende.
12.12.06
betragtninger over altings foranderlighed
8.12.06
wittgenstein V
Han lokkes tilbage til Cambridge, i hovedsagen fordi, han nu mener, at Tractatus bygger på et forkert grundlag. Han vil ind i sprogets dagligdag, ind i dets mystik, væk fra logikken. Økonomien er en knude, formuen er foræret væk. For at løse problemet skal han tildeles et doktorat på grundlag af Tractatus. Den 18. juni 1929 er der offentligt forsvar. Opponenterne er Russell og Moore. Russell erklærer som det første, at han aldrig har været med til noget så absurd, men spørger pligtskyldigt doktoranden, hvordan han kunne hævde, at han klargjorde sandheder gennem sætninger, som han samtidig mente var meningsløse. Wittgenstein svarer, at det skal d’herrer ikke bekymre sig om, de ville alligevel aldrig komme til at forstå det. Forsvarshandlingen afsluttes straks derefter. Wittgenstein er et geni, skriver Moore i sin indstilling, "men bortset fra det, opfylder han givetvis kravene til en doktorgrad ved Trinity College." Med titlen følger et stipendiat, og Wittgenstein flytter ind i en beskeden lærerbolig. Den består af to værelser. Visse steder klistrer han sorte papirstrimler på vinduerne, således at de antager de rigtige proportioner.
7.12.06
wittgenstein IV
Han vender tilbage til Wien og til livet. Søsteren Gretl vil bygge et hus. Han træder ind som arkitekt og overtager hurtigt projektet. I officielle sammenhænge beholder han titlen i flere år. Huset ligger mellem Parkgasse og Kundmanngasse. Finnen von Wright, hans senere elev, skriver: ”Dets skønhed er af samme enkle og statiske art som sætningerne i Tractatus.”
3.12.06
njus
I sin klumme i Politiken i dag skriver Kjeld Hybel meget skarpt om nyhedskanalen TV 2 News. Jeg kan ikke helt lade være med at bringe et lille uddrag.
Allerede på premieredagen fik vi at se, hvad den maskine [News-helikopteren] er værd. Historien om krigsfangerne i Afghanistan udviklede sig højspændt dramatisk fra time til time. Det lykkedes News at fravriste statsminister Fogh en kommentar inde på Christiansborg.
- Jeg vil ikke sige noget, sagde Fogh. Direkte.
Tilfældigvis skulle han lidt senere i krydsild ude hos TV 2 News i Sydhavnen. Et helt utroligt heldigt sammentræf, som tv-stationen fik det bedste ud af. Helikopteren blev dirigeret i stilling. Nu havde Divya Das afløst Natasja Crone i værtstolen:
- Og så skulle vi gerne have nogle billeder af Anders Fogh Rasmussens bil, der er på vej herud til TV 2 News …
Jeg så nogle grå og flimrende billeder taget fra luften af noget, der lignede asfalt.
- … Nå, det har vi ikke …”, sagde Divya. Så tager vi noget finans.
Men finans-indslaget blev hurtigt afbrudt. Der var nyt om Fogh. Luftbilleder af hans bil ved indgangen til tv-stationen. Desværre var statsministeren vist allerede gået ind, sagde speakeren. Klip til et hoppende kamera, der pegede mod gulvet i et kontormiljø.
- Vi ser faktisk billeder fra vores reception …, lød det.
Til sidst lykkedes det gudskelov nyhedsjægerne at fange Fogh med et kamera, mens han trampede hen mod studiet. Dramaet kulminerede, da han endelig nåede frem til krydsilden og blev spurgt, om han havde vidst noget om de torturerede krigsfanger i Afghanistan.
- Det vil jeg ikke sige noget om, svarede Fogh.
Det kunne være, man alligevel skulle tune ind, det lyder sgu meget underholdende. Tillykke, TV2! Tillykke, Danmark!