Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre.

Lien ved Blokhus, malerens arbejdssted om sommeren og efteraaret, ligger højt over havet. Gaar man paa stranden, som her er bredere end alle andre steder langs Jyllands vestkyst, ser man ind over dyrkede marker mod den høje klit, som løfter sig stejlt under Vendsyssels mægtige himmel. Og dér, højt oppe, ligger Liens to længer, stuehus og atelier, begge kalket i en sart, dirrende rosa farve, man ellers kun synes, man har set i Syden. De lyser langt bort i deres festlige skønhed.

Indenfor er svalt, med blomster alle vegne i krukker og glas, vilde planter som gror taalmodigt paa disse sandede jorder. Og paa væggene i atelieret blomstrer de senest malede lærreders farver mod de silkegraa vægge. Man hører altid blæsten gaa i tage og spær. Beliggenheden er barsk, selv om sommeren, men paa et bord i stuen staar brændevinsflasker, hvis indhold er tilsat urter fra klitterne og plantagen, malurt, porse, og enebær. En morgendram, og man er klar til at rykke tidligt ud i landskabet, som frister med sin uforanderlige tørre farveskala under det tindrende lys.

[Ole Wivel. Maleren og hans motiv. Notater om Axel P. Jensen til et udvalg af hans billeder. Boghallen, København, 1966.]

På min væg hænger der et maleri af Axel P. Jensen. Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre står der med falmede bogstaver. Jeg er meget glad for det billede.

playlist p.t.

1. The Fall. 50,000 Fall Fans Can’t Be Wrong. 39 Golden Greats. (2CD-album. Sanctuary, 2004).
2. The Fall. The Real New Fall LP (formerly Country on the Click). (CD-album. Action, 2003).
3. Larsen and Furious Jane. I Wouldn’t Sit At Home And Take It. (EP-download. Morningside Records, 2002: http://morningsiderecords.dk/features/lfj_ep.asp).
4. The Aluminum Group. Motorcycles. (Fra cd-albummet More Happyness. Wishing Tree Records, 2004. Downloadet fra http://www.thealuminumgroup.net/site.html).

perverted by language

kort betragtning om tid

Jeg har skrevet to afhandlinger. Hvad der står i dem, har jeg glemt. Og når jeg en sjælden gang slår op i dem, forstår jeg ikke, hvad det er, jeg har skrevet. Der er så meget, man lægger bag sig.

og atter nyheder

"Brillen er et godt sted at arbejde rent signalværdimæssigt."

nyheder

"Så er der kun godt 112 timer til, at TV2 News går i luften."

e-fragmenter

1.
Udsigelsespositionen
som i enhver henseende er ustabil
er stadig den samme
[ikke-samme]:
Endelig er Grotrian postmoderne

2.
Jeg’et udbasunerer sin glæde ved at sige ”kneppe”
Jeg ærgrer mig helt over ikke at have taget noget Saarikoski med til Rom alligevel

avantgardistens slagsang

I am the avant-garde / I am the forerunner / Follow me / I am the avant-garde / You will stagnate / You will become dormant / You will become merely craft / Follow me / I am the forerunner / I am the avant-garde / I will open the pathway / For you to follow / I am the forerunner / I am the avant-garde

hvis nu jeg var avantgarde

Hvis nu jeg var kunstner, hvis nu jeg var avantgarde, var jeg nok for forlegen til at sige, at jeg var det. Og så er man det nok ikke. Medmindre man er det.

kicker conspiracy igen og igen

Fodbold foregår i mudder og regnvejr i det nordlige England. Holdene hedder f.eks. Burnley og Doncaster Rovers. Frisuren er aldeles underordnet, og fjernsynet kigger ikke med. Alt andet er gejl.

wittgenstein III

I bøndernes øjne var han altid ejendommelig, en fremmed. Den tarvelige påklædning til trods, har han vel aldrig været andet end den sofistikerede excentriker fra Wien, præget af sin dannelse og familiens ufattelige rigdom, og med alle de finkulturelle tilbøjeligheder, der nu engang har gjort sig gældende i et sådant miljø. Og så havde han foræret hele sin formue væk for at hellige sig denne simple og ukunstlede tilværelse. Nu var han her med sine mærkelige ideer, sin besværlige facon, hele sin Fremdheit. Gjorde krav ikke blot på børnenes tilstedeværelse, men også deres nysgerrighed. Det var ikke kun drengene, også pigerne skulle lære. Men den reformerede pædagogik, han medbragte, ledsagedes ikke sjældent af hidsighedsanfald og korporlig afstraffelse. Der har givetvis været en betragtelig mytedannelse. Sikkert er det dog, at han i april 1926 forsvinder i ly af natten, efter at han den foregående eftermiddag under et voldsomt raserianfald har slået den 11-årige elev Josef Haidbauer halvt fordærvet. Tilfældet Haidbauer. Wittgenstein er nu helt nedbrudt. Han dukker op i et kloster, hvor han beder om at blive optaget som munk, men bliver afvist. I stedet tager han igen arbejde som havemand, nu ved klosteret i Hüttelsdorf. Han bor i redskabsskuret.

jesper skibby

Jesper Skibby er en af feltets flotteste ryttere, en af de store specialister. Han er fanden-i-voldsk, men han er meget følsom, og når han ikke tror tilstrækkeligt på sig selv, så vil det ikke lykkes for ham. Det er hans skæbne som cykelrytter [...] Hvis han ikke var så nervøs en rytter, ville man kunne drømme om at se ham fremme og helt klar i afslutningen af et verdensmesterskab. Absolut inden for hans reelle rækkevidde.

[Jørgen Leth. Den gule trøje i de høje bjerge. Gyldendal, 1995]

Jeg har altid godt kunnet lide Jesper Skibby. Helt anderledes menneskelig end f.eks. Riis og Armstrong. Og blottet for f.eks. Sørensens selvsikre flamboyance.

wittgenstein II

1919. Wittgenstein er færdig med at skrive Tractatus. Han mener nu at filosofiens grænse er nået. Nu kan han leve det liv, han anser for det eneste rigtige, og der går 10 år, før han vender tilbage til Cambridge. Nu ernærer han sig som skolelærer i de østrigske alper, i perioder som havemand. I landsbyen Puchberg am Schneeberg er Wittgenstein "først logerende hos fru Ehrbar i et relativt rummeligt og bekvemt værelse, der var specielt indrettet til ham. Men Wittgenstein syntes, det var alt for luksuriøst og flyttede i stedet ind i et andet hus, hvor han boede i et tidligere vaskerum, et fugtigt, mørkt, trangt og koldt rum." Her besøger den unge logiker Frank Ramsey ham i to uger i september 1923. Ramsey skriver til sin mor:

Wittgenstein underviser på byens skole. Han er meget fattig, i det mindste lever han meget spartansk. Han har et lille hvidkalket værelse med en seng, en kommode, et lille bord og en hård stol, og det er alt, hvad der er plads til. Hans aftensmad, som jeg delte med ham i går aftes, består af helt uspiseligt hårdt brød, smør og chokolade. Hans timer ligger mellem 8 og 12, og han synes at have fri hele eftermiddagen. Han ser yngre ud, end han rimeligvis er; men han siger, han ser dårligt og er forkølet. Han forekommer atletisk. Når han skal forklare sin filosofi, bliver han ophidset og foretager vilde bevægelser, men slapper af igen med en charmerende latter. Han har blå øjne.

Wittgenstein er da 34 år gammel.

[Kilde: Gunnar Frederiksson. Wittgenstein. Munksgaard, 1994]

wittgenstein I

Den unge Wittgenstein står på sletten oven over Lancashires nyindustrialiserede dalstrøg. Han er ikke alene, men i selskab med en studiekammerat fra ingeniørstudiet i Manchester. Sammen holder de fast i og fremviser den drage, som Wittgenstein har tegnet og bygget, og som den dag i dag kaldes Wittgenstein-dragen. Det er gråt og diset, eller måske er det bare årene og det grovkornede fotografi. Under alle omstændigheder er de to skikkelser iklædt jakkesæt. Begge ser de ind i fotografiapparatet og præsenterer beskueren for beregningernes bedrift. I baggrunden anes det gæstgiveri, hvor de to kammerater har tilbragt nogle dage i hinandens og ingeniørkunstens selskab. Man aner en fremtid, hvori maskinen medtænkes som dominerende islæt. Det er inden logikken fører ham hen til Russell i Cambridge.

wittgensteins blik

Jeg betragter Wittgensteins blik: verden er et poetisk projekt.

IC 908 varighed 0:57 [dsb og mark e. smith]

And I'm totally wired! / på den strækning kortet dækker / uh-totally wired! / i en gyldighedsperiode / t-t-t-totally wired!

and I'm always worried / and I'm always worried

kicker conspiracy!

Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!

Denne trang til at messe
Kicker! Kicker conspiracy!
i undervisningslokalet i stedet
for adjektivfrasens syntaktiske funktioner
og hvad det ellers
hedder

Stemmen knækker!

Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!


Jeg lytter som sagt til The Fall p.t.

moderne tider

Jeg lytter til The Fall p.t. Og skriver f.eks. 'The Fall' i Googles søgefelt og finder tekster og ting og sager, som man jo gør, når man skriver noget i Googles søgefelt. Og jeg har også tænkt på Bob Dylans seneste plade, fordi den stadig ligger på min mp3-afspiller, til trods for at jeg ikke rigtig gider høre den og faktisk har tænkt mig at slette den til fordel for f.eks The Fall. Og så falder jeg over noget, som Mark E. Smith åbenbart har udtalt for nylig (kilde), og som jeg bringer her:

I think he rocked in the mid-'60s and that was about it. I just find his lyrics extremely annoying. It's like 'the moon in June', it's a rhyming dictionary. It means nothing to me. I'm allergic to it. How would I compare my writing style to his? Hopefully not at all. I used to like a lot of New York prose, and Dylan adapted it into a phoney working-class thing that I don't think is really him. I liked Ginsberg, Burroughs, Delmore Schwartz. They were taking a lot more chances. I think the fact that so many buskers like playing Dylan's songs says his songs are a bit cheap. He did eight-minute songs, which was new at the time. But I remember when 'Hurricane' came out you'd go round people's houses and they'd play the whole fucking thing. lt's about 20 minutes long. I'd rather listen to avant-garde German music for that long, or Beethoven. I also had the unpleasant experience of playing just before him, at Glastonbury. There were 15,000 Dylan fans there and about 500 Fall fans. I was so depressed, I walked off and fell asleep the minute he started playing. Vic Reeves came up and said 'Come on, Mark, you're missing Dylan.' I told him to go away. I don't think he's spoken to me since. For John Cooper Clarke's generation, Dylan was all about, 'And they shouted traitor to him in Manchester...' But for me, those older rock stars were the enemy. And that music still has too much influence. Even new members of The Fall play Bob Dylan on their fucking iPod. I find it so depressing. And now he's No 1 in America again. That says a lot, doesn't it? We play with a lot of American groups at festivals, and you can see his influence. They go down one channel. It's all about women, and it's all about politics. And it goes nowhere. But these groups are so grateful to play with him. It's because he gives off a very serious, humourless New York sort of mentality. You have to be like that in America, if you want to be taken as a serious lyricist. But I can't stand that sort of reverence. In my group, they keep fucking staring at me. And I'm always, 'Look front..,' I don't like to see that sort of attitude in a musician.

Jeg tror også, jeg har fået det sådan efterhånden. Jeg synes f.eks. Love & Theft og Modern Times er kedelige. Ikke ud fra de dér åndssvage Knud Romer-kriterier (jf. manden kan ikke synge, og så lugter han sikkert også). Men fordi det jo ikke rigtig rykker i noget.

kort betragtning om manglende græsslåning sidst på sæsonen

Vinden fejer hen over plænens efterår. Det er ligegyldigt nu.

jeg

Jeg synes personligt.

retro gone wrong

Også meteorologien er blevet senmoderne, og vejrværten har midterskilning.

mark e. smith I [2001]

mark e. smith [2003]

mark e. smith II [2001]

How I Wrote 'Elastic Man'

HOW I WROTE 'ELASTIC MAN'
I'm eternally grateful/To my past influences/But they will not free me/I am not diseased/All the people ask me/How I wrote "Elastic Man"/Life should be full of strangeness/Like a rich painting/But it gets worse day by day/I'm a potential DJ/A creeping wreck/A mental wretch/Everybody asks me/How I wrote "Elastic Man"/His soul hurts though it's well filled up/The praise received is mentally sent back/Or taken apart/The Observer magazine just about sums him up/E.g. self-satisfied, smug/I'm living a fake/People say, "You are entitled to and great"/But I haven't wrote for 90 days/I'll get a good deal and I'll go away/Away from the empty brains that ask/How I wrote "Elastic Man"/His last work was "Space Mystery" in the Daily Mail/An article in Leather Thighs/The only thing real is waking and rubbing your eyes/So I'm resigned to bed/I keep bottles and comics stuffed by its head/Fuck it, let the beard grow/I'm too tired,I'll do it tomorrow/The fridge is sparse/But in the town/They'll stop me in the shoppes/Verily they'll track me down/Touch my shoulder and ignore my dumb mission/And sick red faced smile/And they will ask me/And they will ask me/How I wrote "Elastic Man".

Mark E. Smith

vigtigt

Jeg kunne f.eks. tage ind til forfattermøde på avisen, eller til et utal af andre væsentlige arrangementer i ind- og udland. Der foregår jo altid noget, og hvordan skal man vælge, for det er nærmest som at være barn i en slikbutik. Jeg kunne også blive hjemme og fundere f.eks. over signalværdien i min blog. Jeg kunne gøre mig metarefleksioner, ku’ jeg. Og kommentere spidst på den politiske virkelighed, eller bare nøjes med kulturen eller med bestemte kulturpersonligheder, som jeg føler mig beslægtet med, eller med andre, som jeg netop ikke føler mig beslægtet med. Jeg kunne udtale mig negativt om halvdelen af befolkningen og positivt om den anden halvdel, hvem det så måtte være. Jeg ku’ ryste på hovedet og hidse mig op, etablere mig for alvor, pleje mit netværk, være vedkommende og læseværdig ud fra gældende kriterier. Men jeg tror sgu, jeg tager ud i stalden og flikker den uglekasse sammen, jeg har tænkt på siden i fjor. Der står også en enkelt øl tilbage derude, hvis ellers jeg er heldig.

kivik 2

Hestene i Kivik.

kivik

"Kivikbillederne har et arkaisk præg, fattigere end den ægæiske kulturs billedformer, men tilsyneladende med træk fra den. En elegant tør naturalisme, dygtigere gjort og strengere end de ukunstlet livfulde helleristninger."

[Martin A. Hansen. Orm og Tyr. Træsnit af Sven Havsteen-Mikkelsen]

egn

"Ved Tystrup sø ligger tavse helligdomme."

[Martin A. Hansen. Orm og Tyr. Gyldendal, 1952]


"Fra et rektangulært langdyssekammer ved Kelderød syd for Sorø, bygget af 6 lige høje bæresten og 1 dæksten, 2½ m langt i nø-sv, 60-75 cm bredt, stammer skelet og (ufuldstændigt) kranium af en midaldrende ca 163 cm høj mand. Ved hans fødder laa i graven en ornamenteret øskenflaske, ved bæltestedet en flintflække. Kamret indeholdt ingen spor efter andre begravelser. Kraniet var langskallet (længde-bredde-index 73,4), middelhøjt, med lave øjenhuler og med mærker i venstre tinding efter læsion og operation [...]. Lemmeknoglerne var kraftige med middelstærke muskelspor.
[...]
Kelderødkraniet bærer mærker efter en svær læsion i den ene tinding og i forbindelse hermed en operation foretaget ved skrabning. Det har ikke været nogen egentlig trepanation, dvs fjernelse af en del af hovedskallen, men dog et indgreb af beslægtet art. Operationen har imidlertid ikke nyttet; saaret var dødeligt, og manden er bukket under."

[Johannes Brøndsted. Danmarks Oldtid: Stenalderen. Gyldendal, 1957]

leksis

Næste opslagsord efter parnas er parodi.

[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]