4.7.07

kain og abel















Her i huset holder vi meget af Olesen-Olesen. Mandag den 1. oktober udgiver brødrene efter planen deres 7. album med den foreløbige titel Kain og Abel (læs fx her), og i den anledning har man altså ladet sig fotografere. Efter eget udsagn oplever Peter (det er ham til højre) endnu nogle vanskeligheder med at få sin del af projektet til at hænge sammen, men han regner med ligesom Henrik at nå op på i alt 10 sange. Skulle det alligevel komme til at knibe, vil jeg på billedmaterialets grundlag gerne foreslå fx en coverversion af Alexei Sayles oversete kvartklassiker ’Ullo John! Gotta New Motor? (se fx her). Under alle omstændigheder glæder vi os til at høre, hvad de har fået ud af anstrengelserne. Vi holder altså meget af Olesen-Olesen her i huset.