30.4.08

her til morgen

Jeg møder verden punktvist.
Jeg placerer mig i en ny udsigelsesposition
for hvert punkt, jeg drager frem
f.eks.
I Østrig har en mand holdt sine børn
indespærret i en kælder.

Her til morgen en delvis fortæret mosegris
på trappen, da jeg lukker døren op
nogle indvolde, en afreven fod
osv.

27.4.08

fall sound (27)












Ugly, thunderous, special ... For 27. gang udgiver The Fall i morgen et nyt studiealbum.

fra notesbogen

Jeg har aldrig været på Bornholm.
Jeg er på Bornholm.

23.4.08

denne trailer i en loop i mit hoved

bogudgivelse























A razor-tongued rant and terrific comic monologue from a total one-off.

Mark E Smiths bog Renegade: The Lives and Tales of Mark E Smith udgives i morgen på forlaget Viking. The Guardian har allerede bragt et par underholdende uddrag her og her samt en kort men anerkendende leder om forfatteren her.

Jeg tror ikke, de får den i Sorø.

21.4.08

aftenstund

Landsvale, 2 stk.

inskription

Paxman, J. The English: A Portrait of a People. (Michael Joseph, 1998)
side 132
blå kuglepen
dato ukendt


Who exactly?

pause

En øl på gårdspladsen. Lindetræet er snart sprunget ud.

19.4.08

inskription

Brautigan, R. Revenge of The Lawn. (Picador 1972)
bagerste omslag (inderside)
grøn tusch
dato ukendt


Rent (3 wks)
32” belt.
Bics
Spirits
Bread.
Cheese.
Milk

17.4.08

fasaner

Når der er fasanjagt på ejendommen, er det Arly Madsen, der leder jagten. De kommer kørende på ladvogne. På ladvognene er der opstillet bænke på den lange led, således at jægerne kan placere sig over for hinanden med hundene imellem sig. Det er hyggeligt. Ladvognene trækkes af godsets traktorer. Somme tider er det Arly Madsen selv, der trækker med sin Land Rover. Som regel skydes der mange fasaner. Sidst blev det vistnok til 42 stk. plus en af Arly Madsens hvide høns, der ellers plejer at gå nede på den nordlige mark, men som denne dag desværre blev taget af hundene. Det er, hvad der kan ske. Når jagten er forbi, samles jægerne ved ladvognene, de nedskudte fasaner hænger ned fra vognsiderne, man tænder cigaretter og drikker pilsner af flasken. Somme tider er skovfogeden med, og godsejerens søn. Arly Madsen har lavet vores badeværelse. Det har han gjort godt.

fasaner

Fasan i portvin

Ingredienser:
2 hele fasaner; 5 kviste frisk Legro timian; 2 dl portvin; 1 1/2 dl vildtbouillon; 2 dl piskefløde 38%; 1/2 stk citron; 3 spsk maizena; 1 spsk smør; 2 spsk ribsgele; 1 tsk havsalt; 1 tsk peber; 1/2 spsk kulør

Fremgangsmåde:
Fuglenes renses omhyggeligt og aftørres. Gnid dem med salt og peber. Brun fuglene i smør i en stor jerngryde. Dæmp varmen til svag, tilsæt timian og lad fasanerne stege i 15 min. Vend dem og tilsæt portvin, bouillon og fløde. Kog videre ved lav varme i ca. 30 min. mere. Mærk efter, om lårene er møre. Er de ikke det, så vrid lårene af fuglene og lad dem simre i endnu 15-20 min. I mellemtiden holdes det resterende kød varmt indpakket i folie. Jævn saucen med maizena og lad den koge ind i nogle minutter, inden den smages til med citronsaft, ribsgelé, salt og peber. Juster evt. farven med kulør. Skær fasanbrysterne ud i skrå skiver og anret dem på et varmt fad med lårene.

Anbefalet tilbehør:
Smørstegte æblebåde og ribsgelé

15.4.08

fasaner

Denne ubeslutsomme færden mellem grøftekanter.

fasaner

Fasaner er en novelle, jeg ikke har læst.

fasaner

Fasanens bestemmelse er at være genstand for jagt.

fasaner

Fasanen er ikke særlig kræsen i sit fødevalg.

14.4.08

fasaner

Jeg tager kikkerten for at se, hvad det er, der ligger der i svinget. Det er en fasan. Bagkroppen er mast flad mod asfalten. Der er en smule blod. Ikke meget at snakke om. Og nu kommer kragerne. Musvågen.

Fasaner køres ned. Fasaner fortæres. Sådan er det. Jeg skriver det og betragter bogstaverne på skærmen.

13.4.08

et visuelt medie













Jeg har helt bevidst gjort protest mod den store, lineære filmfortælling. Jeg synes ikke, at den traditionelle film har respekt for billedet - den betragter billedet som et middel for fortællingen. Derfor husker tilskueren ofte ikke billederne, kun historien og måske det gode skuespil. Men filmen er jo først og fremmest et visuelt medie. Man kan lave film uden lyd, men man kan ikke lave film uden billeder.

Den svenske filmmager Roy Andersson i et interview i Jyllands Posten i torsdags.

l'enfer du nord


via videosift.com

11.4.08

vedr. egern

Nyhedsjagt. I så det her først.

10.4.08

we are not boring

Hvad har Mark E Smith og dyreværnsorganisationen RSPCA med hinanden at gøre? Læs her>> og få en vistnok ufrivilligt underholdende lektion i politisk korrekthed.

deroute II

III
Til træning bruger jeg en rød fodboldskjorte fra en firmaturnering jeg engang deltog i og et par blå shorts. Jeg får træningssættet vasket en gang om ugen, det burde egentlig vaskes efter hver gang.

III
Tlætræukæbræxæu næ ræ fæbæluæskæx frænæfæmæuæxi hjæux ænæxæ dælæai ænæpæblæuæ shæx. Hjæux fætrænæxæxiæ uæxinægnæmææugæ, dæbæuæxæ uæxæ æugæuguæ.


Jørgen Leth, uddrag af 'Min påklædning'/'Min påklædnink', Sportsdigte, Gyldendal, 1967

korrekturlæseren

Pedanten på deroute. En stivstikkers bekendelser. En mesterlig lille roman udgivet i dag på Gyldendals Forlag.

8.4.08

april after all

It's really coming down
Raining cats and hounds
It's falling on parades
And on the plans we made

But there'll be other days
And things will turn our way
The rain has got to fall
It's April after all

Even the longest night
Will lead you to daylight
It's the way May leads to June
And it's how I've come to you

The world goes spinning round
Life goes up and down
And rain is bound to fall
It's April after all

They'll be other days
Darling come what may
The rain has got to fall
It's April after all

Tears are bound to fall
It's April after all


Ron Sexsmith, 'April After All', fra cd-albummet Other Songs (Interscope, 1997)

7.4.08

nyfalden sne








Indtil den 13. april.

havnebyen

På facaden dér stod der BOGHANDEL engang. Et kobberskilt med svungne bogstaver, det var ligesom i Matador.

6.4.08

ronde van vlaanderen

Bosberg. 980 m og en gennemsnitsstigning på en relativt beskeden 5,8%. I år kommer den efter 252 km ude i den særlige flamske blanding af forårsregn, blæst og brosten. Det er her, løbet så ofte er afgjort, som regel af en belgier: Museeuw, Tchmil og Boonen i de senere år. I dag går Boonen efter sin tredje sejr. Cancellera er storfavorit efter sejrene i Milano-San Remo og Tirreno-Adriatico.

4.4.08

set gennem en rude

Stær. Hvid vipstjert. Rørhøgen mobbet i flugt.

1.4.08

sproget

Sproget er i opløsning, men jeg har ikke råd lige nu.