Fasan i portvin
Ingredienser:
2 hele fasaner; 5 kviste frisk Legro timian; 2 dl portvin; 1 1/2 dl vildtbouillon; 2 dl piskefløde 38%; 1/2 stk citron; 3 spsk maizena; 1 spsk smør; 2 spsk ribsgele; 1 tsk havsalt; 1 tsk peber; 1/2 spsk kulør
Fremgangsmåde:
Fuglenes renses omhyggeligt og aftørres. Gnid dem med salt og peber. Brun fuglene i smør i en stor jerngryde. Dæmp varmen til svag, tilsæt timian og lad fasanerne stege i 15 min. Vend dem og tilsæt portvin, bouillon og fløde. Kog videre ved lav varme i ca. 30 min. mere. Mærk efter, om lårene er møre. Er de ikke det, så vrid lårene af fuglene og lad dem simre i endnu 15-20 min. I mellemtiden holdes det resterende kød varmt indpakket i folie. Jævn saucen med maizena og lad den koge ind i nogle minutter, inden den smages til med citronsaft, ribsgelé, salt og peber. Juster evt. farven med kulør. Skær fasanbrysterne ud i skrå skiver og anret dem på et varmt fad med lårene.
Anbefalet tilbehør:
Smørstegte æblebåde og ribsgelé