Jeg gider ikke gå ud og hente post, selv om jeg hørte bilen i porten. Jeg gider ikke. Det er koldt, og det regner, og jeg gider ikke turen hen over gårdspladsen i alt det. Det er efterår fra den absolut uskønne side, og jeg har forskanset mig heroppe på førstesalen, hvor jeg netop har tændt op i brændeovnen, som muligvis er billigere end at lade radiatorerne køre, men som under alle omstændigheder er en anden slags varme. Jeg har forskanset mig heroppe, hvorfra jeg kigger ud og noterer mig, at æbletræerne er fejlbeskårede, nøgne og grimme, og at naturen igen er utilstrækkelig. Jeg gider ikke.