31.8.06

addendum

Og så alligevel.

30.8.06

karriere anno 2006

Nervøs tyktarm og en tiltagende apati. Et landskab i tåge. Der er skruet ned for forventningerne igen i år.

28.8.06

endelig bekræftet

Mænd bliver fremtidens tabere.
(Overskrift i flere netaviser 28-08-2006)

Hvad man jo længe har haft på fornemmelsen. Lad os da se at få det overstået!

mandag mere end nogensinde


Welcome to the workin' week.
Oh I know it don't thrill you, I hope it don't kill you.
Welcome to the workin' week.
You gotta do it till you're through it so you better get to it.



[Elvis Costello. 'Welcome to the Working Week'. Fra lp'en My Aim Is True. Stiff Records, 1977]

27.8.06

midtvejsefterlysning

Lykkelig, stille selvforståelse.

26.8.06

moderne tider

Kim Skotte har anmeldt i dagens Politiken (her).

25.8.06

grafik

Svalens flugt hen under aften.
Øjets skanning af denne skærm.
Æblets forudsigelige bane under faldet.

heimat 3


Vender tilbage til Heimat 3, som bliver ved med at vokse i bevidstheden. Karen Hvidtfeldt Madsen, Syddansk Universitet, skriver om filmserien i denne artikel med følgende indledning:

I årtusindskiftets Heimat fokuserer Edgar Reitz især på familiens betydning set i forhold til hjemstavn og nationalitet i et globaliseret Tyskland. Den senmoderne hjemstavn viser sig at ligge lige så vel på www.schabbach.de som i landsbyen i Hunsrück.

navnløs


Lille digt

Solen rammer lydløst taget
jeg er inde.
Åbner mit vindue og skygger for solen
lukker igen, trækker gardinet for.
Tænker på solen
og lader den lydløst eksplodere.
Tager telefonen, drejer nummer,
hører stemme.
Har ikke set hinanden længe.
Jeg tænker på ansigt
- det er væk.
Går omsider udenfor i natten.
Herfra kan jeg overskue rummet
bag rudens lys.
Jeg har glemt hvad der er derinde
og er ligeglad.
Det er nok at vide at det er der eller ikke.

Michael Strunge i Samlede Strunge: Digte 1978-1985.

fra bilen

Vinden vender bladene i en bog på kørebanen.
Ny asfalt og sensommerregn.

21.8.06

vilkår

"Vi fødes ind i systemer, som vi ikke selv har valgt."
Frederik Dessau (2001): Ved nærmere eftertanke. Gyldendal.

20.8.06

grillhygge

Grillen er placeret så fordelagtigt som muligt i forhold til udsigten. Fra grillpladsen ser man ud over marken og ned til skoven og søen, som ligger ca. 200 m. borte i nordlig retning. Trærækken og den øvrige bevoksning ved søbredden er netop brudt således, at udsigten fra gården er optimal. Der er plantet tre statelige popler som en særlig markering af, at netop her må naturen underkaste sig jordejerens beherskelsestrang. I år er der sket det, at bevoksningen langs vejen i markens sydlige ende efterhånden har reduceret søudsigten betragteligt i forhold til fx i fjor. Det må der gøres noget ved. Når jeg griller kød - det kan fx være kylling, okse- eller kalvekød - sker det efter nogenlunde fastlagt mønster. Har det regnet, tømmer jeg først støbejernskarret, der gør det ud for vores grill, dér, hvor overgangen mellem have og mark er skjult af randbeplantningen, som for vores vedkommende for det meste består af nyligt nedskåret nøddehegn. Dernæst henter jeg kassen med de forskellige ting, jeg har brug for, ude i stalden. Jeg kommer grillbriketter eller grillkul i grillen og arrangerer i pyramideform, inden der bliver overhældt med tændvæske og tændt ild. Tændvæsken sparer jeg ikke på. Løber jeg tør, er der ikke mere end en 2-3 km op til DK-tanken, eller højst ca. 5 minutter frem og tilbage i bil. Ilden tændes vha. en ganske almindelig tændstik. Lange tændstikker produceres ganske vist til formålet, men selv anser jeg det ikke for nødvendigt at bruge andet end den almindelige størrelse. Mens jeg venter på, at grillen bliver klar, organiserer jeg en bakke med fx kød, ildfast fad, grilltang samt evt. grillolie og pensel. Så sætter jeg mig med en øl eller et glas rødvin og venter. Selve grillningen tilrettelægges således, at kødet helst skal være færdigstegt samtidig med, at jeg drikker min øl eller min vin færdig. Endelig indtages maden i frugthaven ledsaget af fx rødvin og alm. postevand. Det er ikke helt ualmindeligt, at vi under måltidet får besøg af et eller flere rådyr på marken ved siden af. Så er vi enige om, at mere idyllisk kunne det nok ikke blive.

erkendelse

45 år. Luftguitaren opgiver jeg nok ikke lige med det samme.

17.8.06

rejsegrammofon

Jeg havde engang en rejsegrammofon. Orange, godt brugt. Den skrattede sig flot igennem senhalvfjerdserne og gjorde nabolaget mere end almindelig bekendt med bl.a. The Teardrop Explodes, Joy Division, Otway & Barrett, Ian Dury, Orchestral Manoeuvres in the Dark, samt i særdeleshed Elvis Costello og hans debutalbum 'My Aim is True'. Sidstnævnte er i digital udgave netop overført til min mp3-afspiller. Mediet forgår, begejstringen består.

hvad sker der lige nu?

Nyheder og baggrund. Indblik og analyse. Debat i studiet, tast 1, hvis du er enig. Den politiske virkelighed, globalt og lokalt, og en ivrig adjunkt i ekspertdatabasen, der udtaler sig sikkert om alt det og mere. Verden er stor, og medierne skal fodres. Men jeg vender mig bort mod det nære og nødvendige. Jeg kan ikke gøre for det: jo mere man appellerer, desto trættere bliver jeg. I dag lader jeg f.eks. Mellemøst være Mellemøst og alting gå sin gang.

16.8.06

stemningsdigt / musik


Min påklædning

I
Jeg lægger vægt på at møde velklædt til åbne stævner og holdkampe. Til holdkampene giver farverne jo sig selv, men derfor kan man godt pynte lidt på det fx med langskaftede og rene hvide sokker og elegante tyndsålede gummisko. Jeg har altid et smukt frottéhåndklæde med, afstemt efter dragtens farver. Jeg går ind på banen med håndklædet om halsen og tager det først af sammen med træningsdragten når jeg er varmet grundigt op og kampen kan begynde. Så lægger jeg det på stiverne under bordet så det er lige til at ta når jeg skal tørre sved af hænderne eller af batskaftet.

[…]


Min påklædnink

I
Jeg lægger vægt på at møde veklæd til åbne stævner og holdkampe. Til holdkampene giver farvern jo sig selv men derfor kan man godt pynte lidt på det fx med lanvgskaftede og rene sokker og elega tyndsålede gummisko. Jeg har sltid et smuvk frottéhåndkla med, afstemv efter dragtægs farver. Jeg går ind på banvæ med håndklædgt om halsen og tager dt førsv af samme med trænvingsdragten når jeg ex varmvet grundigt op og kampen kan begynde. Så lægger jeg det px stægderne undvæ bordvet så det er ligve til at taæ når jeg skal tørre sved af hænderne eller af bavsvaftex.

[…]



Jørgen Leth (1967). "Min påklædning" / "Min påklædnink" (uddrag). Sportsdigte. Gyldendal.

kontakt

Kan man miste kontakt med den, man tror, man er, kan man vel også finde den, man ikke vidste, man var.

15.8.06

IC-908 / hvilekupé / sorø - kbh

allerede ved ringsted rejser hun sig og tager overtøjet på / nu står hun dér og gør os utrygge hele vejen ind

10.8.06

heimat (fodnoter)














Den tyske filmmager Edgar Reitz afrunder nu sit store Heimat-projekt (se tidligere postering) med Heimat Fragmente. I marts udtalte Reitz (til et tysk fansite her):

I am working on sort of an epilogue for the finished HEIMAT trilogy, a one-part movie, which shows the protagonists and the stories of their lives in the style of a picture book. This means that it incorporates only material that was not used in the trilogy. The film will not be longer than 150 minutes, a title has not been found for it yet. What caused me to start this project was the fact that in re-organizing my archives in 2005 I came across material that had gathered along the way over the 25 years in which we produced HEIMAT. After such a long time there are many things you have forgotten, so that I was astonished at what wonderful scenes and sequences I found. I did not want this material just to be forgotten. I believe that any filmmaker would feel that way. I am happy that the Rheinland-Pfalz-Stiftung für Kultur did not force me to present an official script to them. Therefore, I can try to find a convincing overall shape in which to use all these fragments. I did not fix a deadline for finishing this work. The frame for these sequences has already been filmed with Nicola Schössler, the great actor who played "Lulu" in HEIMAT 3. I will decide later whether further filming will be nececarry. If so, this will have to be done on a very moderate scale due to the mini budget that is available. Up to now there is only a small grant by the Rheinland-Pfalz-Stiftung für Kultur for this project. Everything else will be financed by myself. No TV channels will be involved. Neither have there been any talks about this with the ARD (the main German TV channel) management, so that there are no plans to air this on German TV. At present it is my plan to offer the movie to the friends of HEIMAT as a DVD.

Nu er filmen altså færdig (se her):

Heimat Fragmente - Die Frauen, also known as "the Footnotes project", will show at the Biennale in Venice 2 September 2006. In about 40 scenes the protagonist Lulu (from Heimat 3) goes back in time. The footage is taken from cut outs from all three Heimat films by Reitz. It will premiere in October in Germany and will eventually appear on DVD.
[kilde her]

Vidunderligt.

9.8.06

tv-barndom (fortsat)
















Vel var det sen-tresserne, men The Clangers (her) var altså godt nok syret. Mens tilrettelæggerne trippede igennem, sad vi små børn troskyldigt foran fjerneren med øjne på stilke og åd det hele råt. Kult.

tv-barndom

Der var jo selvfølgelig den tids action-adventure. Ron Ely som clean-cut Tarzan (her), Batman med Adam West (her), og så westerns som f.eks. The Virginian (her) og min absolut foretrukne i genren, The High Chaparral (her). Leif Ericsson som Big John Cannon (hvilket navn, hvilket navn!), Cameron Mitchell som broderen Uncle Buck, Mark Slade som den rebelske, hyperfølsomme søn Billy Blue, og så min yndlingsfigur Manolito med Henry Darrow i rollen. Søndag aften primetime. Hold kæft, hvor var det godt.

8.8.06

Unsuccessful is the new successful

Sprogforskeren Deirdre Wilson skriver bl.a. følgende om det leksikalsk pragmatiske fænomen kategoriudvidelse:

Consider the category extension in (9), which was used by many commentators during Wimbledon 2003:

(9) Federer is the new Sampras

For many hearers, the encoded concept SAMPRAS would provide access to a wide array of encyclopaedic assumptions about Sampras, some of which will receive additional activation from the mention of Federer and from the discourse context, including the fact that the utterance was produced during Wimbledon 2003. Although these highly activated assumptions will differ from hearer to hearer, they are likely to include the information that Sampras is a formidably gifted natural player of a certain type, that he has won Wimbledon many times and played a leading role in the tournament over many years, and so on. In these circumstances, a hearer following the path of least effort and looking for true implications (or other positive cognitive effects) via mutual adjustment of content, context and cognitive effects is likely to arrive at an interpretation in which Sampras expresses an ad hoc concept SAMPRAS* which denotes not only Sampras but other players with these encyclopaedic attributes, and conclude that the speaker is claiming that Federer falls into this ad hoc category and is therefore likely to dominate Wimbledon for many years, etc.

Wilson, D. (2004) "Relevance and lexical pragmatics." UCL Working Papers in Linguistics 16: 343-360 (her)


Følgende eksempel er titlen på en sang skrevet af den danske sangskriver og musiker Torsten Larsen (klik her):

(1) Unsuccessful is the new successful

Følger man Wilson, kan man sige, at ordet successful generelt aktiverer et tilhørende koncept SUCCESSFUL, der specificerer en række fremtrædende encyklopædiske træk byggende på f.eks.

- at succes er lykkebringende
- at succes giver social agtelse
- at succes er noget, som det er ønskeligt at tilstræbe sig

I den specifikke ytringskontekst (1) udvides kategorien således, at modtager etablerer et ad hoc koncept SUCCESSFUL*, der tillader inklusion af andre egenskaber kendetegnet ved samme træk, og i denne kategori indplaceres den egenskab, der er specificeret ved konceptet UNSUCCESSFUL. Modtager antager altså, at afsender har sagt, at det er lykkebringende at være unsuccessful, at det giver social agtelse, at det er noget, som det er ønskeligt at tilstræbe sig, osv.

Den præcise beskaffenhed af de antagelser, ytringen aktiverer hos modtager, kan imidlertid være ubestemmelig: som modtager forholder man sig til dem, der giver relevans i konteksten, men antagelserne kan fremstå som enten mere eller mindre relevante. En sådan ubestemmelighed kan betragtes som en funktion af ytringens svage implikaturer [implikatur: en ikke-eksplicit kommunikeret antagelse] og er selvfølgelig afgørende for dens poetiske effekt:

An utterance that forces the hearer to supply a very specific premise or conclusion to arrive at an interpretation consistent with the principle of relevance has a very strong implicature. An utterance that can be given an interpretation consistent with the principle of relevance on the basis of different – though of course related – sets of premises and conclusions has a wide range of weak implicatures. Clearly, the weaker the implicatures, the less confidence the hearer can have that the particular premises or conclusions he supplies closely reflect the speaker’s thoughts, and this is where the indeterminacy lies.

Sperber, D. & D. Wilson (1987). ‘Precis of Relevance’. Behavioural and Brain Sciences 10(4):697-710

Modtager stimuleres altså yderligere ved, at det ikke er indlysende i hvilket omfang afsender – digteren – har ønsket at kommunikere netop disse svage implikaturer.


Var det ikke nogenlunde sådan, Torsten?

5.8.06

4.8.06

fremblik

Prognosen siger sommer ugen ud. Vejret har 'stabiliseret sig'. Det har jeg ikke. Finder dog opmuntring i følgende:

"Hen i september melder konsekvenserne af Solens aftagende magt og dekortere dage sig med usvigelig sikkerhed. Nok kan vejret arte sig, så det ligner sommer, men sidst på måneden vinder natten over dagen, og på stille og klare nætter er det reglen, at den første frost afsætter rim på græsset - i hvert fald på udsatte steder i lavninger inde i landet. I gennemsnit er det kun cirka hvert fjerde år, der ikke forekommer frost i september.

Over Jordens nordpol bliver dagslyset afløst af nat, og kold og tung luftskaber et højt lufttryk, der får lavtrykkene fra vest til at bevæge sig ind overEuropa i mere sydlige baner. Hvis lavtrykkene bevæger sig lige ind over Danmark eller syd om landet, bliver der lukket op for den kolde luft fra det nordlige Atlanterhav og fra Nordskandinavien. Vi får koldt og klart vejr med hyppige byger i skifte med blæst, sol og høj, dybblå himmel."

Michael Stoltze: Dansk natur. Gyldendal, 2005

Jeg gentager: Vi får koldt og klart vejr med hyppige byger i skifte med blæst, sol og høj, dybblå himmel.

3.8.06

klagesang

Alting segner af sommer.
Jeg gider den ikke mere.

Giv mig regn.
Giv mig blæst.

Giv mig efterår.