20.8.06

grillhygge

Grillen er placeret så fordelagtigt som muligt i forhold til udsigten. Fra grillpladsen ser man ud over marken og ned til skoven og søen, som ligger ca. 200 m. borte i nordlig retning. Trærækken og den øvrige bevoksning ved søbredden er netop brudt således, at udsigten fra gården er optimal. Der er plantet tre statelige popler som en særlig markering af, at netop her må naturen underkaste sig jordejerens beherskelsestrang. I år er der sket det, at bevoksningen langs vejen i markens sydlige ende efterhånden har reduceret søudsigten betragteligt i forhold til fx i fjor. Det må der gøres noget ved. Når jeg griller kød - det kan fx være kylling, okse- eller kalvekød - sker det efter nogenlunde fastlagt mønster. Har det regnet, tømmer jeg først støbejernskarret, der gør det ud for vores grill, dér, hvor overgangen mellem have og mark er skjult af randbeplantningen, som for vores vedkommende for det meste består af nyligt nedskåret nøddehegn. Dernæst henter jeg kassen med de forskellige ting, jeg har brug for, ude i stalden. Jeg kommer grillbriketter eller grillkul i grillen og arrangerer i pyramideform, inden der bliver overhældt med tændvæske og tændt ild. Tændvæsken sparer jeg ikke på. Løber jeg tør, er der ikke mere end en 2-3 km op til DK-tanken, eller højst ca. 5 minutter frem og tilbage i bil. Ilden tændes vha. en ganske almindelig tændstik. Lange tændstikker produceres ganske vist til formålet, men selv anser jeg det ikke for nødvendigt at bruge andet end den almindelige størrelse. Mens jeg venter på, at grillen bliver klar, organiserer jeg en bakke med fx kød, ildfast fad, grilltang samt evt. grillolie og pensel. Så sætter jeg mig med en øl eller et glas rødvin og venter. Selve grillningen tilrettelægges således, at kødet helst skal være færdigstegt samtidig med, at jeg drikker min øl eller min vin færdig. Endelig indtages maden i frugthaven ledsaget af fx rødvin og alm. postevand. Det er ikke helt ualmindeligt, at vi under måltidet får besøg af et eller flere rådyr på marken ved siden af. Så er vi enige om, at mere idyllisk kunne det nok ikke blive.