I aftes på spillestedet Gimle i Roskilde.
- Det var lige før, de var flere på scenen end ude i salen, hvilket dog ikke syntes at påvirke musikken nævneværdigt. Men lyden var ikke vellykket.
- Besætningen er ikke helt let at holde styr på, men underrepræsenteret var de vist: den kvindelige vokal (Stine Falk på den seneste plade) manglede, og i enkelte numre savnedes yderligere stemmelag.
- Apropos stemme: der er en ganske enorm spændvidde i Torsten Larsens vokal; live afsløredes det hurtigt, at indspilningerne endnu ikke har ydet denne mægtige røst retfærdighed.
- Måske lykkes det på de nye indspilninger. En 3-4 nye numre blev det til. Mærkbart mere støjende, mere aggressive, og med førnævnte skrig som særligt dramatisk virkemiddel i 'Treasure Island'.
- Frontfiguren selv skridter scenen af som en indespærret, organismen er spændt, den tømmer sig i sangen, for igen at spænde til mod næste forløsning.
- Sangenes originalitet sprænger enhver skabelon. Det er mageløs sangskriverkunst.
- Afslutning: 'Untitled' fra 'I’m Glad He’s Dead'. Kuppeltaget holdt lige akkurat.
Foto: Bo Ejstrup. Anden brug kun efter aftale med fotografen (mail@bomarley.dk)
