Vinter-sæd, en. (ænyd. d. s.; jf. -byg, -havre, -hvede, -rug og -korn 2; landbr.) sæd, der saas om efteraaret og modnes den følgende sommer (m. h. t. danske forhold næsten kun om rug og hvede); ogs. (jf. I. Sæd 1; nu næppe br. (i rigsspr.)) om saaning af korn før vinteren (Vinter-Sæden hos Ægypterne gik fornemmelig for sig i (november). LTid.1723.378). Holb.DH.III. 535. Jeg vilde bare see til Vintersæden, hvordan den stod. Hostr.T.15. LandbO.IV.792. billedl.: *Hvis blot een eeneste mig . . forstaaer, Dets (dvs.: digtets) Vinter-Sæd engang i Sommerfrugt, opgaaer. Bagges.Gieng.167. hertil bl. a. Vintersæd- (ogs. Vintersæds-. DJagtleks.1389) -areal, -art, -dyrkning, -mark samt -ugle (zool., om sædugle, Agrotis segetum Tr., hvis larver (knoporme (1)) angriber den unge vintersæds rødder. SRostr. LS.1(1900).134. BøvP.I.456).
[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]
