16.5.08

david peace

Den litterære genre, der går under betegnelsen krimi, er på sæt og vis en ret uhomogen kategori. Tænker man britisk krimi er det måske først og fremmest den klassiske whodunnit, der melder sig som eksempel. Agatha Christie, Dorothy L. Sayers. I nyere tid har Ian Rankin tilført den britiske krimi en realisme, der ligger milevidt fra Miss Marple’s sydengelske landsbyidyl. Rankin selv peger på David Peace (f. 1967) som genrens væsentligste fornyer. Peace’s såkaldte Red Riding Quartet (1999-2002) består af fire stærke romaner bygget op omkring de grusomme kvindedrab, der gennem et halvt årti satte deres frygtelige præg på byen Leeds og omkringliggende lokaliteter, og som først sluttede med den tilfældige anholdelse af Peter Sutcliffe, den såkaldte Yorkshire Ripper, ved byen Dewsbury den 2. januar 1981. Miljøskildringen er suveræn, gentagelsesrytmen og det afklippede sprog skaber en kvælende, klaustrofobisk stemning, der genspejler den ekstreme sindstilstand. Yorkshire noir. Siden bevægede Peace sig uden for krimigenren med GB84 (2004) om den store konflikt 1984-85 mellem Thatchers konservative regering og minearbejderne ført an af deres stærkt marxistiske formand Arthur Scargill. Og så den dybt originale The Damned Utd. (2006), der skildrer den britiske fodboldlegende Brian Clough i hans berømte 44 dage som manager i Leeds United. Nu har den japansk bosiddende Peace begivet sig ud på en trilogi med afsæt i efterkrigstidens Japan. Første bind er Tokyo Year Zero (Faber, 2007). Jeg forsøger at få forlagene i tale mhp. en dansk udgivelse i min oversættelse. I mellemtiden findes et uddrag her >>