15.5.08

nutidens unge m.fl.

Dengang jeg var dreng, var der selvsagt meget, der var anderledes end i dag. F.eks. kunne konfirmandens tale dengang opdeles i tre nogenlunde lige lange faser: rejse sig rødmende, fremsige en (som oftest ganske uhørbar) tak for opmærksomheden på dagen, sætte sig ned rødmende. Ligeledes var midalderens komme et klart signal til manden om, at det nu var slut med stort set alt andet end at udfylde tipskuponer og køre søndagsture i den nyindkøbte brugtbil, han havde brugt et halvt arbejdsliv på at spare op til. Nu om dage optræder konfirmanden selvbevidst i et minutiøst koreograferet show, som var der tale om en audition til X-factor. Og den midaldrende mand, ja, han har fået Facebook-profil.