beatles

Vi var Beatles. I bandsman jackets med sherifstjerne på. Vi var Rubber Soul. Det sidste skrig. Vi var Beatles i et forkert årti.

et vejr

Is-slag, et. (ænyd. is(s)lag; ofte sammenblandet med -lag (s. d.)) regnagtig nedbør, der fryser til et tyndt islag; ogs. om det saaledes fremkomne islag (jf. II. Ising, Isregn). Moth.I57. Suhm.II. 72. vAph.Nath.IV.64. Næste Morgen var det Iisslag. Vi spændte den ene Vognstol baglænds mod Vinden; det lunede. Oehl.Er.III.109. det var jo ogsaa i den kolde Vintertid, og der hang Iisslag paa Grenene. HCAnd.VI.104. (hesteskoene) slider Ildorme ud af Isslaget paa Gaden. JVJens.H.1. der falder isslag idag OrdbS. (Sjæll.,Falster). billedl. *Ned faldt som Ile Isslag af Pile. Grundtv.PS.IV.96.

[Ordbog over det danske Sprog]

radio, radio

Friske morgenværter.

genvordigheder midtvejs

jeg tæller stavel-
-ser i et haiku-digt, der
aldrig helt går op

et muntert arbejdsliv (2)

Når rektor gerne vil meddele sig, bliver der som regel udsendt en mail med overskriften Message from the President, thi sådan vil man tituleres på udenlandsk. Det morer jeg mig meget over. Men så er det også slut med morskaben.

isolation

isolation, isolation, isolation ...

Joy Division: 'Isolation' (1980)

no deal

Hvordan har I dealet med den situation?

Spørgsmål stillet til erhvervsleder Malou Aamund i DR2s program Chefens Sjæl her til aften.

et muntert arbejdsliv

Da jeg for lidt over 10 år siden indledte min kometagtige karriere som universitetslærer og nulforsker i statens tjeneste, overhørte jeg en dag en anekdote om en professor i tysk, som vistnok var gået på pension et par år tidligere. Ved hans afskedsreception kom bekendelsestrangen åbenbart over ham, nu hvor han endelig var frigjort fra sin gerning. Og så betroede han sine forsamlede kolleger, at han igennem alle årene – og det var selvsagt mange – aldrig var gået ind til sin undervisning, uden først at have brækket sig, og aldrig var han gået derfra igen, uden at han havde lovet sig selv, at nu måtte det også være slut. Han overdrev jo, og så kunne man more sig. Men et eller andet sted vidste vi jo godt, hvad det drejede sig om. Hvorfor udsætter man sig egentlig?

kate winslet

På gratisavisens forside var der i dag et eller andet om Kate Winslet. Jeg ved ikke, hvad det var, og det kan også være ligegyldigt. Her er hun. Kald mig bare mandschauvinist, et slet menneske. Det er snart weekend, jeg kan tage det.

jeg har en drøm

Når jeg en dag bliver statsminister, vil jeg arbejde for en omgående nedrivning af 78% af vores bygningsværker. Til erstatning herfor skal der etableres nationale arkitekturparker, hvor sådan nogle som mig kan leve lykkeligt og fuldstændig uforstyrret af den omgang visuelle diarré, der ellers præger synsfeltet fx i og omkring Sørbymagle, når man bare skal til Slagelse for at få taget blodprøver og bytte et par drengebukser i Tøj & Sko en ganske almindelig formiddag i februar.

tak for inputtet

30 års angst og lede, derefter fragilité.

mandag

Morgentoget standser strategisk ud for en reklame for håndkøbsmedicin mod gærmave.

grand pricks

Da de nåede Vladivostok
havde parløren gjort det godt nok
Hun sagde tjing tjang tjung
det betyder kærlighed.

En perle i det danske melodigrandprix’s nyere historie. Så vidt jeg husker, omhandler den en rejse på den transsibiriske jernbane. Hvad den ellers har heddet, og hvem der har fremført den, har jeg lykkeligvis glemt, men sangerinden var blind. Den vandt ikke. Måske blev den lige slået på stregen af Anders Frandsen.

sanselighedens pris

institutseminar

Selvdøde magistre, ass. str.
Tak for inputtet.

aparte/apart

særskilt, for sig

and from the general body
removed

Smile / 2x4 (The Fall, 1983)

Something to dance to
A certain style
SMILE!

lørdag

Frk. Elisabeth Friis,
frk. Elisabeth Friis.
Fynske doktor Hansen
og frk. Elisabeth Friis.

vonnegut: how to get a job like mine

På et eller andet tidspunkt går det ikke længere, og så er Kurt Vonnegut væk. Men heldigvis går han stadigvæk rundt derovre på Manhattan, "farting around", og er efterhånden blevet 84 år. Jeg oplevede ham holde foredrag engang i Newcastle i England omkring 1983. Det samme foredrag, han altid har holdt, om hvordan man får et job magen til hans. Bo Green Jensen beskriver hans entré ved et tilsvarende arrangement i Minnesota engang. Det svarer fuldstændig til min egen erindring: "Vonnegut kommer slentrende ind i jakkesæt med hængerøv, holder et æseløret manuskript i hånden og har en leddeløs, fjedrende gang, der sammen med de gråsprængte hippiekrøller får ham til at ligne indbegrebet af en adspredt professor." Jeg tænkte, at han lignede en bjørn, sådan som han kom luntende. Foredraget var et tilbagelænet causeri. Det var hyldende morsomt. Spydighederne ledsagedes uden undtagelse af en eksplosiv latter afløst af et hosteanfald af nærmest vulkanske proportioner:

I am going to sue the Brown & Williamson Tobacco Company, manufacturers of Pall Mall cigarettes, for a billion bucks! Starting when I was only 12 years old, I have never chain-smoked anything but unfiltered Pall Malls. And for many years now, right on the package, Brown and Williamson have promised to kill me.

Han tegnede den samme graf, som han har tegnet i tusindvis af gange rundt omkring i verden, en simpel anskueliggørelse af litterære handlingsmønstre. Lektionen slutter med Kafkas ‘Forvandlingen’:

It’s about a not particularly attractive man with an uninteresting family, and he has a lousy job that doesn't pay enough for him to take a girl out or have a beer with a friend or anything, and he wakes up one morning - and he has turned into a cockroach!!!

Uheld ad infinitum. So it goes.

vonnegut: "a fire at one end and a fool at the other"

litterært

Any reviewer who expresses rage and loathing for a novel is preposterous. He or she is like a person who has put on full armor and attacked a hot fudge sundae.

Kurt Vonnegut (1922 -)

verdens gang

Mens jeg har været sygeligt optaget af at fylde musik på min nye iPod, er Abu Laban og Hans J. Wegner døde, det danske herrelandshold i håndbold har tabt deres VM-semifinale til Polen, og spanske forskere har fremsat belæg for, at kirurger er både højere og flottere end den almindelige hospitalslæge. I morgen sker der noget nyt. Det har jeg også tænkt mig at gå glip af.

dagens komposita

Her har vi fx kopimaskineindkøbsansvarlige og forskningsrådsansøgningsadministration. Sådan er vi bare.

morgentoget

Her sidder vi så. Anæmiske som en it-supporter. Revalideringsmodne som en fængselsbetjent.

En frikadelle i tværsnit.

en dag på kontoret (scenarie)

Jeg stiller mig op foran det store Kirkeby-maleri i aulaen og giver mig til at råbe:
- New face in hell! A new face in hell!
Jeg går ud i kantinen og køber frokost, som om alting var hændt.

meninger

Et ældre svensk ægtepar fravristes en mening om evt. undergrundsparkering ved Operaen. Voxpop! Avisens klummeskribenter mener sammenlagt over flere sider. Og ved sengetid mener chefredaktørerne i munden på hinanden, værten i munden på sig selv.

Jeg ser ud ad vinduet og bemærker, at sneen nu er gået over i regn.

forstand (akademikerens aftenmonolog)

Jeg har forstand. Min forstand er mit gebet. Forstand og fornuft. Det er det, jeg har. Det er det, jeg kan. Det har jeg bevist. Jeg har forstand på det. Der er intet, der overgår min forstand. Jeg handler udelukkende efter min forstand i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg tror ikke på noget undtagen på min forstand. Min forstand er min livssag. Jeg er forelsket i min forstand.

citat: anonym

Hey student, stop being a pretentious fuck.

tekstfragment

En stålgenstand blev affyret
og jeg følte ikke med mine landsmænd

Mark E Smith: 'Iceland' (fra LP'en Hex Enduction Hour, 1982)

højtuddannet

Min fagforening kalder sig 'fagforeningen for højtuddannede'. I starten var jeg lidt smigret over at være med. Nu smider jeg alt, hvad den sender mig, ud.

Jeg er højtuddannet. At du ved det.

Min fagforening kalder sig 'fagforeningen for højtuddannede'. Jeg kalder den nu noget andet.

Læs: selvfølgelig selvsikre, selvtilfredse.

Min fagforening kalder sig 'fagforening for højtuddannede'. En højtuddannet ser ud som afbildet i fagforening for højtuddannedes medlemsblad. Der er de unge. Der er de knapt så unge. De er højtuddannede alle sammen.

Medlemsbladet giver indblik i, hvad det er, der optager de højtuddannede. I hvert fald fagligt, men man aner også, at det selvfølgelig gælder hele personen. Man kan ikke sådan skrue ned for det, det er noget, man er, fuldtids.

Selv indgår jeg ofte i diskurssituationer med de højtuddannede. Det kan ikke undgås, når man selv er højtuddannet og omgivet af andre højtuddannede.

Jeg har naturligvis ikke noget imod de højtuddannede per se.

Jeg er selv en af slagsen.

I mine unge dage mente jeg hårdnakket, at man selvfølgelig skulle stå i fagforeningen. Nu står jeg i fagforeningen for højtuddannede sammen med andre højtuddannede. Jeg ser dem afbildet i foreningens medlemsblad. Jeg møder dem på arbejde.

Jeg kan kende dem i toget.

De højtuddannede, herunder mig.

mark e smiths gebis

“Released in various formats, in one of its CD versions [the Fall single ‘Masquerade’ from the 1997 Levitate album] was combined with a new track, ’Calendar’, featuring the guitar work of Damon Gough, later known as Badly Drawn Boy. The story of how Smith and Gough first met is now legendary. According to Gough he was waiting for Andy Votel, the Twisted Nerve label boss, outside the Night & Day bar in Manchester when Smith staggered out, opened his car door thinking it was a taxi, got in and asked Gough to take him to Stockport. ‘So I did, for a laugh,’ recalled Gough. ‘When he got out, I realized he’d left his jacket in there. I offered to give it back, but he didn’t want it. And as for the teeth, I cleaned out my car the day after. When I was clawing out all the empty McDonald’s packets and crisp wrappers I found this set of teeth, which I kept in the glove compartment for a couple of years, but no, I was never tempted to hang them off the rear-view mirror.’ Smith’s version of events included the detail that it was ‘a Lakeland leather jacket worth about a hundred and ten quid’, and as for the teeth, ‘he could keep them, the fat little get.’”

Kilde: Ford, Simon (2003). Hip Priest. The Story of Mark E Smith and The Fall. Quartet Books, London.

argumenter for en ikke-bogstavelig, non-direktiv læsning af vore religiøse skrifter (del 1)

Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
(Korinterbrevet)

en dag på kontoret: udveksling (digtning derpå)

- Som du måske ved, har jeg efterhånden oparbejdet en væsentlig ekspertise i anvendelsen af korpusmetoder …
- Hey there, fuckface!

en dag på kontoret

overspringshandlingerne må ikke overspringes
(tæller det også som overspringshandling?)
under alle omstændigheder, under alle omstændigheder …
min regnfrakke til højre for døren
og kaffemaskinen til højre for bordet
og en kaffedåse til højre for kaffemaskinen
og på bordet en stabel eksamensopgaver og en stabel bøger
og en stabel bøger
dette skriver jeg imens
imens
en muskelhund og dens ejer
(“Hey there, fuckface!”)
passerer forbi i regnvejr
passerer forbi igen i regnvejr
Hey there, fuckface!
klik på en mappe, en virtuel mappe
mulige projekter
en bredrøvet kollega passerer forbi
passerer forbi med sin brede røv, der lige netop
Hey there!
Bemærk!
jeg betragter nu igen distræt
regnfrakken m/accessories
m.a.o. halstørklæde og kasketten
(tweed fra Dublin, da man endnu var lovende)
og en Per Kirkeby-evighedskalender
der igen står på januar
uden at jeg mindes at have set
dette billede
før

beskæftigelse

Pressen skrev.

januar

Januar. Man skuer frem, man skuer tilbage. Hvad har jeg bedrevet? Hvad skal der blive af mig? Det velkendte ubehag.

The Fall - Shift Work (Live Studio, 1991)

Dagens Fall.

soundbites

Det er ikke interessant for mig at vide, hvad Knud Romer mener om kongehuset. Hvad Jens Unmack mener om Saddam Husseins henrettelse. Hvad Lars Mikkelsen mener om Irakkrigen. Det er billige skabelonsmarkeringer. Vulgærpopulistisk, forudsigeligt, værdiløst. Som aviser, vinden fejer ned ad gaden. Derimod vil jeg gerne læse Knud Romers roman, lytte til Jens Unmacks musik, nyde Lars Mikkelsens skuespil. Hvis ellers jeg kan abstrahere fra fordummende soundbites.

uglekasser

Jeg deltager ikke i debatten. Jeg søger ikke indflydelse. Jeg prøver ikke at sætte en dagsorden. Jeg bygger uglekasser.

hårde betingelser i 2007

"Den moderne mand er reduceret til superelsker."

(Overskrift i dagens Politiken)

substans

Fremtidsforskeren siger, at vi i 2007 vender ryggen til det materielle til fordel for substansen. Det er fint med mig. Men må jeg ikke få en iPod, inden vi går i gang?

altid

Hussein skal henrettes, der er for og imod, der bliver ramaskrig, der bliver ballade. Huset skal ryddes, der er for og imod, der bliver ramaskrig, der bliver ballade. Staden skal lovliggøres, der er for og imod, der bliver ramaskrig, der bliver ballade.

Der er altid noget.

tigger

Den autoriserede tiggerstilling i Prag er halvliggende på knæ, kroppen fremstrakt, vægten placeret på albuerne, med underarmene en anelse hævede og håndfladerne samlede i bøn. Tiggerskålen placeres lige ud for de foldede hænder. Der er klare religiøse overtoner. Der behøves ingen skiltning til forklaring på den tiggendes ærinde. Man har overgivet sig fuldstændigt til ydmygelsen, formålet er nærmest eksplicit.

Endnu ikke observeret på Nørreport Station.

arkaden

Kom, lad os gå i hundene.

wittgenstein VI

Wittgenstein holder sin første forelæsning på Cambridge den 20. januar 1930. Emnet for denne og samtlige andre forelæsninger, han kom til at holde, var "Filosofi". Hvilken anden titel kunne man forestille sig, spurgte han retorisk. Wittgensteins forelæsningsstil beskrives i bl.a. Gunnar Frederikssons biografi Wittgenstein (Munksgaard, 1994):

Forelæsningerne er ofte blevet beskrevet. Wittgenstein ønskede kun et lille antal tilhørere, som skulle forpligte sig til at deltage i det mindste et helt semester, men helst flere. "Ingen turister," sagde han. Mange sprang fra, fordi de intet forstod, men en lille flok holdt ud. Også etablerede filosoffer kom til timerne, bl.a. G. E. Moore. Wittgenstein tolererede ikke, at nogen kom for sent, og skete det alligevel, kunne det udløse et vredesudbrud. Han forberedte sig omhyggeligt, men talte uden manuskript, ofte langsomt og eftertænksomt, sommetider med pauser hvor han bare tænkte, og hvor der var dødstille. Han sagde, at han engang havde prøvet at skrive et manuskript, men at ordene forekom ham som "lig", når han skulle læse dem op.

[…]

I 1931 flyttede Wittgenstein forelæsningerne til sin bolig på Trinity. Der blev båret stole ind fra andre værelser eller fra gangen, og af og til måtte tilhørerne sidde på gulvet. Selv sad han på en stol midt i rummet. Alle var bevidste om hans uhyre koncentration. Han anstrengte sit intellekt til det yderste. Norman Malcolm har tegnet et billede af situationen: "Han talte udmærket engelsk, med en dannet englænders udtale, men med enkelte germanismer i sætningskonstruktionen. Ordene flød ikke fra ham, men kom med stor kraft. Alle, der hørte på ham, vidste, at han var en enestående person. Ansigtet var påfaldende bevægeligt og levende, mens han talte, øjnene dybe og stærkt udtryksfulde."

Ofte var han så udmattede efter sine forelæsninger, at han gerne tog nogle af tilhørerne med i biografen, fortæller Malcolm. Wittgenstein sad altid på første række, fordi han var nærsynet og ikke ville bruge briller, og han blev helt opslugt af filmen, uanset hvor banal den var. Carmen Miranda og Betty Hutton skal have hørt til hans favoritter.

Wittgensteins påklædning var som nævnt anderledes end andre universitetslæreres. Den var yderst enkel og bestod af flannelsbukser, opknappet skjorte, trøje, jakke eller læderjakke. Udendørs bar han hue og brugte næsten altid spadserestok. "Ingen kunne forestille sig Wittgenstein i jakkesæt og slips," skriver Malcolm.

De studerende begyndte mere eller mindre at imitere Wittgenstein. De tillagde sig hans måde at diskutere på, hans manerer, gestus, spøgefuldheder, udtale og udråb. […] Der opstod også legender om Wittgenstein, fx – for at nævne en af de mindre dramatiske – at han lå på gulvet, når han forelæste.

Mark E Smith reading the football results

ang. the Fall

Hvad The Fall angår, er jeg med på det hele. Mark E Smith kunne sågar læse fodboldresultaterne op.

The Fall - Kicker Conspiracy

Turf Moor, Burnley. How flair is punished!

optaget

Ræk mig høretelefonerne. Jeg er optaget vinteren ud.

mareridt

Post-anorak nightmare.

lyd

Stopper op på gårdspladsen sidst på eftermiddagen. 200 måger i lav højde på vej ned mod søen. 400 vinger, der simultanflytter luft, 1. juledag 2006.

Split Enz - Bold As Brass (1977)

Jeg så et billede af Split Enz i NME en dag i 1977. De skulle spille samme aften på Eric's i Liverpool, og så tog jeg derind. Åbningsnummeret var Bold as Brass, ligesom på albummet Dizrythmia, som lige var udkommet. Et par mindre hits blev det til i England, men i hjemlandet New Zealand og Australien var de mega. Lillebror Neil Finn var lige kommet med. Senere dannede han jo det ufarlige, uhippe, men ikke desto mindre temmelig gode Crowded House. Og fik snart selskab af sin mere kantede og - synes jeg - mere spændende storebror Tim Finn, ophavsmand til Split Enz. I 2005 udgav de som Finn Brothers et fremragende album. Og Tim Finn er netop nu pladeaktuel med Imaginary Kingdom. Vi er ovre i kategorien melodiøs sangskrivning punktum. Et godt sted at komme i ny og næ trods alt.

fin

Jeg bemærker litteratens forkærlighed for adjektivet fin. Det er dagens observation. Det er, hvad det kunne blive til.

primo-1980erne

Newcastle primo-1980erne. Lipman Building, senere Northumbria University. BA Creative Arts (Drama & Creative Writing). Community theatre. Richard Stourac og Kathleen McCreery. Workers' theatre. Writers' workshop. Jeg genså stedet for nylig. Jeg arbejder på at indplacere det i en kontekst, der giver mening for mig. Jeg holder det op mod det selv, jeg er blevet. Måske tog jeg det alligevel med.

yderligere en betragtning om altings foranderlighed

Prags suverænt største pladebutik er vel nogenlunde på størrelse med personaletoilettet i Fona, men alting taget i betragtning er det ikke svært at bære over med, at de gerne vil kalde sig for en Megastore. Selv købte jeg bl.a. 3 Fall-cd'er. Ikke til at opdrive herhjemme.

gris

Sortbroget landsvin. Det er en fremragende gris.

nummererede forestillinger

1. Jeg læser How to Read Wittgenstein i toget og bliver usikker igen.
2. Jeg forestiller mig, hvordan jeg forlader et hotel en tidlig morgen, uden at vide i hvilken by eller i hvilket land jeg befinder mig.
3. Jeg er bevidst om omgivelsernes tilstedeværelse og udsætter mig for deres påvirkning.
4. Jeg bliver usikker igen.

Bilka

Anders i Diverse.

analyse

Vel hjemme fra Prag falder jeg over denne hylende morsomme ytring i dagens avis:

Der er et utroligt stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden.

Ophavsmanden er 23 år og autonom aktivist i bz-miljøet i Berlin, hvor han læser filosofi. Men måske ikke særlig meget.

jul på torvet

1. Julemarked med hjemmelavede lækkerier på torvet i Prag. Bl.a. en slags sukkerbrød. Dejen røres, mens vi venter, hældes ud og steges i et par minutter. Det er jo kun én gang om året, derfor gør vi os umage, for det skal være godt.
2. Juletræet skal tændes på torvet i den danske provins. Der er æbleskiver. Faktas de billigste. Ind i mikroovnen, højst et par minutter. Det er jo kun én gang om året, så det gør ikke noget, at det smager ad helvede til, bare det er nemt.
3. Der er kø begge steder.

Men bortset fra det, finder jeg Mik Schacks tv-program infamt irriterende.

prag (kausalitet)

Prag, 2 grader, skinnebensbetændelse: ølstuer.

betragtninger over altings foranderlighed

1. Jeg var her i 1988. Nu er jeg her igen. Sporvognene er de samme.
2. Ovenstående fik jeg aldrig læst, men i dag har jeg købt den. Desværre uden grafikken.

prag

Prag. 2 grader. Skinnebensbetændelse. Ølstuer.

wittgenstein V

Han lokkes tilbage til Cambridge, i hovedsagen fordi, han nu mener, at Tractatus bygger på et forkert grundlag. Han vil ind i sprogets dagligdag, ind i dets mystik, væk fra logikken. Økonomien er en knude, formuen er foræret væk. For at løse problemet skal han tildeles et doktorat på grundlag af Tractatus. Den 18. juni 1929 er der offentligt forsvar. Opponenterne er Russell og Moore. Russell erklærer som det første, at han aldrig har været med til noget så absurd, men spørger pligtskyldigt doktoranden, hvordan han kunne hævde, at han klargjorde sandheder gennem sætninger, som han samtidig mente var meningsløse. Wittgenstein svarer, at det skal d’herrer ikke bekymre sig om, de ville alligevel aldrig komme til at forstå det. Forsvarshandlingen afsluttes straks derefter. Wittgenstein er et geni, skriver Moore i sin indstilling, "men bortset fra det, opfylder han givetvis kravene til en doktorgrad ved Trinity College." Med titlen følger et stipendiat, og Wittgenstein flytter ind i en beskeden lærerbolig. Den består af to værelser. Visse steder klistrer han sorte papirstrimler på vinduerne, således at de antager de rigtige proportioner.

you tell me that you've heard every sound there is ...

wittgenstein IV

Han vender tilbage til Wien og til livet. Søsteren Gretl vil bygge et hus. Han træder ind som arkitekt og overtager hurtigt projektet. I officielle sammenhænge beholder han titlen i flere år. Huset ligger mellem Parkgasse og Kundmanngasse. Finnen von Wright, hans senere elev, skriver: ”Dets skønhed er af samme enkle og statiske art som sætningerne i Tractatus.”

njus 2

njus

I sin klumme i Politiken i dag skriver Kjeld Hybel meget skarpt om nyhedskanalen TV 2 News. Jeg kan ikke helt lade være med at bringe et lille uddrag.

Allerede på premieredagen fik vi at se, hvad den maskine [News-helikopteren] er værd. Historien om krigsfangerne i Afghanistan udviklede sig højspændt dramatisk fra time til time. Det lykkedes News at fravriste statsminister Fogh en kommentar inde på Christiansborg.
- Jeg vil ikke sige noget, sagde Fogh. Direkte.
Tilfældigvis skulle han lidt senere i krydsild ude hos TV 2 News i Sydhavnen. Et helt utroligt heldigt sammentræf, som tv-stationen fik det bedste ud af. Helikopteren blev dirigeret i stilling. Nu havde Divya Das afløst Natasja Crone i værtstolen:
- Og så skulle vi gerne have nogle billeder af Anders Fogh Rasmussens bil, der er på vej herud til TV 2 News …
Jeg så nogle grå og flimrende billeder taget fra luften af noget, der lignede asfalt.
- … Nå, det har vi ikke …”, sagde Divya. Så tager vi noget finans.
Men finans-indslaget blev hurtigt afbrudt. Der var nyt om Fogh. Luftbilleder af hans bil ved indgangen til tv-stationen. Desværre var statsministeren vist allerede gået ind, sagde speakeren. Klip til et hoppende kamera, der pegede mod gulvet i et kontormiljø.
- Vi ser faktisk billeder fra vores reception …, lød det.
Til sidst lykkedes det gudskelov nyhedsjægerne at fange Fogh med et kamera, mens han trampede hen mod studiet. Dramaet kulminerede, da han endelig nåede frem til krydsilden og blev spurgt, om han havde vidst noget om de torturerede krigsfanger i Afghanistan.
- Det vil jeg ikke sige noget om, svarede Fogh.

Det kunne være, man alligevel skulle tune ind, det lyder sgu meget underholdende. Tillykke, TV2! Tillykke, Danmark!

blindness

Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre.

Lien ved Blokhus, malerens arbejdssted om sommeren og efteraaret, ligger højt over havet. Gaar man paa stranden, som her er bredere end alle andre steder langs Jyllands vestkyst, ser man ind over dyrkede marker mod den høje klit, som løfter sig stejlt under Vendsyssels mægtige himmel. Og dér, højt oppe, ligger Liens to længer, stuehus og atelier, begge kalket i en sart, dirrende rosa farve, man ellers kun synes, man har set i Syden. De lyser langt bort i deres festlige skønhed.

Indenfor er svalt, med blomster alle vegne i krukker og glas, vilde planter som gror taalmodigt paa disse sandede jorder. Og paa væggene i atelieret blomstrer de senest malede lærreders farver mod de silkegraa vægge. Man hører altid blæsten gaa i tage og spær. Beliggenheden er barsk, selv om sommeren, men paa et bord i stuen staar brændevinsflasker, hvis indhold er tilsat urter fra klitterne og plantagen, malurt, porse, og enebær. En morgendram, og man er klar til at rykke tidligt ud i landskabet, som frister med sin uforanderlige tørre farveskala under det tindrende lys.

[Ole Wivel. Maleren og hans motiv. Notater om Axel P. Jensen til et udvalg af hans billeder. Boghallen, København, 1966.]

På min væg hænger der et maleri af Axel P. Jensen. Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre står der med falmede bogstaver. Jeg er meget glad for det billede.

playlist p.t.

1. The Fall. 50,000 Fall Fans Can’t Be Wrong. 39 Golden Greats. (2CD-album. Sanctuary, 2004).
2. The Fall. The Real New Fall LP (formerly Country on the Click). (CD-album. Action, 2003).
3. Larsen and Furious Jane. I Wouldn’t Sit At Home And Take It. (EP-download. Morningside Records, 2002: http://morningsiderecords.dk/features/lfj_ep.asp).
4. The Aluminum Group. Motorcycles. (Fra cd-albummet More Happyness. Wishing Tree Records, 2004. Downloadet fra http://www.thealuminumgroup.net/site.html).

perverted by language

kort betragtning om tid

Jeg har skrevet to afhandlinger. Hvad der står i dem, har jeg glemt. Og når jeg en sjælden gang slår op i dem, forstår jeg ikke, hvad det er, jeg har skrevet. Der er så meget, man lægger bag sig.

og atter nyheder

"Brillen er et godt sted at arbejde rent signalværdimæssigt."

nyheder

"Så er der kun godt 112 timer til, at TV2 News går i luften."

e-fragmenter

1.
Udsigelsespositionen
som i enhver henseende er ustabil
er stadig den samme
[ikke-samme]:
Endelig er Grotrian postmoderne

2.
Jeg’et udbasunerer sin glæde ved at sige ”kneppe”
Jeg ærgrer mig helt over ikke at have taget noget Saarikoski med til Rom alligevel

avantgardistens slagsang

I am the avant-garde / I am the forerunner / Follow me / I am the avant-garde / You will stagnate / You will become dormant / You will become merely craft / Follow me / I am the forerunner / I am the avant-garde / I will open the pathway / For you to follow / I am the forerunner / I am the avant-garde

hvis nu jeg var avantgarde

Hvis nu jeg var kunstner, hvis nu jeg var avantgarde, var jeg nok for forlegen til at sige, at jeg var det. Og så er man det nok ikke. Medmindre man er det.

kicker conspiracy igen og igen

Fodbold foregår i mudder og regnvejr i det nordlige England. Holdene hedder f.eks. Burnley og Doncaster Rovers. Frisuren er aldeles underordnet, og fjernsynet kigger ikke med. Alt andet er gejl.

wittgenstein III

I bøndernes øjne var han altid ejendommelig, en fremmed. Den tarvelige påklædning til trods, har han vel aldrig været andet end den sofistikerede excentriker fra Wien, præget af sin dannelse og familiens ufattelige rigdom, og med alle de finkulturelle tilbøjeligheder, der nu engang har gjort sig gældende i et sådant miljø. Og så havde han foræret hele sin formue væk for at hellige sig denne simple og ukunstlede tilværelse. Nu var han her med sine mærkelige ideer, sin besværlige facon, hele sin Fremdheit. Gjorde krav ikke blot på børnenes tilstedeværelse, men også deres nysgerrighed. Det var ikke kun drengene, også pigerne skulle lære. Men den reformerede pædagogik, han medbragte, ledsagedes ikke sjældent af hidsighedsanfald og korporlig afstraffelse. Der har givetvis været en betragtelig mytedannelse. Sikkert er det dog, at han i april 1926 forsvinder i ly af natten, efter at han den foregående eftermiddag under et voldsomt raserianfald har slået den 11-årige elev Josef Haidbauer halvt fordærvet. Tilfældet Haidbauer. Wittgenstein er nu helt nedbrudt. Han dukker op i et kloster, hvor han beder om at blive optaget som munk, men bliver afvist. I stedet tager han igen arbejde som havemand, nu ved klosteret i Hüttelsdorf. Han bor i redskabsskuret.

jesper skibby

Jesper Skibby er en af feltets flotteste ryttere, en af de store specialister. Han er fanden-i-voldsk, men han er meget følsom, og når han ikke tror tilstrækkeligt på sig selv, så vil det ikke lykkes for ham. Det er hans skæbne som cykelrytter [...] Hvis han ikke var så nervøs en rytter, ville man kunne drømme om at se ham fremme og helt klar i afslutningen af et verdensmesterskab. Absolut inden for hans reelle rækkevidde.

[Jørgen Leth. Den gule trøje i de høje bjerge. Gyldendal, 1995]

Jeg har altid godt kunnet lide Jesper Skibby. Helt anderledes menneskelig end f.eks. Riis og Armstrong. Og blottet for f.eks. Sørensens selvsikre flamboyance.

wittgenstein II

1919. Wittgenstein er færdig med at skrive Tractatus. Han mener nu at filosofiens grænse er nået. Nu kan han leve det liv, han anser for det eneste rigtige, og der går 10 år, før han vender tilbage til Cambridge. Nu ernærer han sig som skolelærer i de østrigske alper, i perioder som havemand. I landsbyen Puchberg am Schneeberg er Wittgenstein "først logerende hos fru Ehrbar i et relativt rummeligt og bekvemt værelse, der var specielt indrettet til ham. Men Wittgenstein syntes, det var alt for luksuriøst og flyttede i stedet ind i et andet hus, hvor han boede i et tidligere vaskerum, et fugtigt, mørkt, trangt og koldt rum." Her besøger den unge logiker Frank Ramsey ham i to uger i september 1923. Ramsey skriver til sin mor:

Wittgenstein underviser på byens skole. Han er meget fattig, i det mindste lever han meget spartansk. Han har et lille hvidkalket værelse med en seng, en kommode, et lille bord og en hård stol, og det er alt, hvad der er plads til. Hans aftensmad, som jeg delte med ham i går aftes, består af helt uspiseligt hårdt brød, smør og chokolade. Hans timer ligger mellem 8 og 12, og han synes at have fri hele eftermiddagen. Han ser yngre ud, end han rimeligvis er; men han siger, han ser dårligt og er forkølet. Han forekommer atletisk. Når han skal forklare sin filosofi, bliver han ophidset og foretager vilde bevægelser, men slapper af igen med en charmerende latter. Han har blå øjne.

Wittgenstein er da 34 år gammel.

[Kilde: Gunnar Frederiksson. Wittgenstein. Munksgaard, 1994]

wittgenstein I

Den unge Wittgenstein står på sletten oven over Lancashires nyindustrialiserede dalstrøg. Han er ikke alene, men i selskab med en studiekammerat fra ingeniørstudiet i Manchester. Sammen holder de fast i og fremviser den drage, som Wittgenstein har tegnet og bygget, og som den dag i dag kaldes Wittgenstein-dragen. Det er gråt og diset, eller måske er det bare årene og det grovkornede fotografi. Under alle omstændigheder er de to skikkelser iklædt jakkesæt. Begge ser de ind i fotografiapparatet og præsenterer beskueren for beregningernes bedrift. I baggrunden anes det gæstgiveri, hvor de to kammerater har tilbragt nogle dage i hinandens og ingeniørkunstens selskab. Man aner en fremtid, hvori maskinen medtænkes som dominerende islæt. Det er inden logikken fører ham hen til Russell i Cambridge.

wittgensteins blik

Jeg betragter Wittgensteins blik: verden er et poetisk projekt.

IC 908 varighed 0:57 [dsb og mark e. smith]

And I'm totally wired! / på den strækning kortet dækker / uh-totally wired! / i en gyldighedsperiode / t-t-t-totally wired!

and I'm always worried / and I'm always worried

kicker conspiracy!

Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!

Denne trang til at messe
Kicker! Kicker conspiracy!
i undervisningslokalet i stedet
for adjektivfrasens syntaktiske funktioner
og hvad det ellers
hedder

Stemmen knækker!

Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!


Jeg lytter som sagt til The Fall p.t.

moderne tider

Jeg lytter til The Fall p.t. Og skriver f.eks. 'The Fall' i Googles søgefelt og finder tekster og ting og sager, som man jo gør, når man skriver noget i Googles søgefelt. Og jeg har også tænkt på Bob Dylans seneste plade, fordi den stadig ligger på min mp3-afspiller, til trods for at jeg ikke rigtig gider høre den og faktisk har tænkt mig at slette den til fordel for f.eks The Fall. Og så falder jeg over noget, som Mark E. Smith åbenbart har udtalt for nylig (kilde), og som jeg bringer her:

I think he rocked in the mid-'60s and that was about it. I just find his lyrics extremely annoying. It's like 'the moon in June', it's a rhyming dictionary. It means nothing to me. I'm allergic to it. How would I compare my writing style to his? Hopefully not at all. I used to like a lot of New York prose, and Dylan adapted it into a phoney working-class thing that I don't think is really him. I liked Ginsberg, Burroughs, Delmore Schwartz. They were taking a lot more chances. I think the fact that so many buskers like playing Dylan's songs says his songs are a bit cheap. He did eight-minute songs, which was new at the time. But I remember when 'Hurricane' came out you'd go round people's houses and they'd play the whole fucking thing. lt's about 20 minutes long. I'd rather listen to avant-garde German music for that long, or Beethoven. I also had the unpleasant experience of playing just before him, at Glastonbury. There were 15,000 Dylan fans there and about 500 Fall fans. I was so depressed, I walked off and fell asleep the minute he started playing. Vic Reeves came up and said 'Come on, Mark, you're missing Dylan.' I told him to go away. I don't think he's spoken to me since. For John Cooper Clarke's generation, Dylan was all about, 'And they shouted traitor to him in Manchester...' But for me, those older rock stars were the enemy. And that music still has too much influence. Even new members of The Fall play Bob Dylan on their fucking iPod. I find it so depressing. And now he's No 1 in America again. That says a lot, doesn't it? We play with a lot of American groups at festivals, and you can see his influence. They go down one channel. It's all about women, and it's all about politics. And it goes nowhere. But these groups are so grateful to play with him. It's because he gives off a very serious, humourless New York sort of mentality. You have to be like that in America, if you want to be taken as a serious lyricist. But I can't stand that sort of reverence. In my group, they keep fucking staring at me. And I'm always, 'Look front..,' I don't like to see that sort of attitude in a musician.

Jeg tror også, jeg har fået det sådan efterhånden. Jeg synes f.eks. Love & Theft og Modern Times er kedelige. Ikke ud fra de dér åndssvage Knud Romer-kriterier (jf. manden kan ikke synge, og så lugter han sikkert også). Men fordi det jo ikke rigtig rykker i noget.

kort betragtning om manglende græsslåning sidst på sæsonen

Vinden fejer hen over plænens efterår. Det er ligegyldigt nu.

jeg

Jeg synes personligt.

retro gone wrong

Også meteorologien er blevet senmoderne, og vejrværten har midterskilning.

mark e. smith I [2001]

mark e. smith [2003]

mark e. smith II [2001]

How I Wrote 'Elastic Man'

HOW I WROTE 'ELASTIC MAN'
I'm eternally grateful/To my past influences/But they will not free me/I am not diseased/All the people ask me/How I wrote "Elastic Man"/Life should be full of strangeness/Like a rich painting/But it gets worse day by day/I'm a potential DJ/A creeping wreck/A mental wretch/Everybody asks me/How I wrote "Elastic Man"/His soul hurts though it's well filled up/The praise received is mentally sent back/Or taken apart/The Observer magazine just about sums him up/E.g. self-satisfied, smug/I'm living a fake/People say, "You are entitled to and great"/But I haven't wrote for 90 days/I'll get a good deal and I'll go away/Away from the empty brains that ask/How I wrote "Elastic Man"/His last work was "Space Mystery" in the Daily Mail/An article in Leather Thighs/The only thing real is waking and rubbing your eyes/So I'm resigned to bed/I keep bottles and comics stuffed by its head/Fuck it, let the beard grow/I'm too tired,I'll do it tomorrow/The fridge is sparse/But in the town/They'll stop me in the shoppes/Verily they'll track me down/Touch my shoulder and ignore my dumb mission/And sick red faced smile/And they will ask me/And they will ask me/How I wrote "Elastic Man".

Mark E. Smith

vigtigt

Jeg kunne f.eks. tage ind til forfattermøde på avisen, eller til et utal af andre væsentlige arrangementer i ind- og udland. Der foregår jo altid noget, og hvordan skal man vælge, for det er nærmest som at være barn i en slikbutik. Jeg kunne også blive hjemme og fundere f.eks. over signalværdien i min blog. Jeg kunne gøre mig metarefleksioner, ku’ jeg. Og kommentere spidst på den politiske virkelighed, eller bare nøjes med kulturen eller med bestemte kulturpersonligheder, som jeg føler mig beslægtet med, eller med andre, som jeg netop ikke føler mig beslægtet med. Jeg kunne udtale mig negativt om halvdelen af befolkningen og positivt om den anden halvdel, hvem det så måtte være. Jeg ku’ ryste på hovedet og hidse mig op, etablere mig for alvor, pleje mit netværk, være vedkommende og læseværdig ud fra gældende kriterier. Men jeg tror sgu, jeg tager ud i stalden og flikker den uglekasse sammen, jeg har tænkt på siden i fjor. Der står også en enkelt øl tilbage derude, hvis ellers jeg er heldig.

kivik 2

Hestene i Kivik.

kivik

"Kivikbillederne har et arkaisk præg, fattigere end den ægæiske kulturs billedformer, men tilsyneladende med træk fra den. En elegant tør naturalisme, dygtigere gjort og strengere end de ukunstlet livfulde helleristninger."

[Martin A. Hansen. Orm og Tyr. Træsnit af Sven Havsteen-Mikkelsen]

egn

"Ved Tystrup sø ligger tavse helligdomme."

[Martin A. Hansen. Orm og Tyr. Gyldendal, 1952]


"Fra et rektangulært langdyssekammer ved Kelderød syd for Sorø, bygget af 6 lige høje bæresten og 1 dæksten, 2½ m langt i nø-sv, 60-75 cm bredt, stammer skelet og (ufuldstændigt) kranium af en midaldrende ca 163 cm høj mand. Ved hans fødder laa i graven en ornamenteret øskenflaske, ved bæltestedet en flintflække. Kamret indeholdt ingen spor efter andre begravelser. Kraniet var langskallet (længde-bredde-index 73,4), middelhøjt, med lave øjenhuler og med mærker i venstre tinding efter læsion og operation [...]. Lemmeknoglerne var kraftige med middelstærke muskelspor.
[...]
Kelderødkraniet bærer mærker efter en svær læsion i den ene tinding og i forbindelse hermed en operation foretaget ved skrabning. Det har ikke været nogen egentlig trepanation, dvs fjernelse af en del af hovedskallen, men dog et indgreb af beslægtet art. Operationen har imidlertid ikke nyttet; saaret var dødeligt, og manden er bukket under."

[Johannes Brøndsted. Danmarks Oldtid: Stenalderen. Gyldendal, 1957]

leksis

Næste opslagsord efter parnas er parodi.

[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]

dmvb

Netop genudgivne De må være belgiere kan høres i radioens P4 Rock nu på søndag:

Et stykke dansk rockhistorie. Århusianske De Må Være Belgiere er tilbage med en genoptrykt single og en imponerende koncertoptagelse fra Musikcaféen 1983. Erik Kramshøj har mødt dem.