30.12.06
altid
Der er altid noget.
tigger
Endnu ikke observeret på Nørreport Station.
29.12.06
wittgenstein VI
Forelæsningerne er ofte blevet beskrevet. Wittgenstein ønskede kun et lille antal tilhørere, som skulle forpligte sig til at deltage i det mindste et helt semester, men helst flere. "Ingen turister," sagde han. Mange sprang fra, fordi de intet forstod, men en lille flok holdt ud. Også etablerede filosoffer kom til timerne, bl.a. G. E. Moore. Wittgenstein tolererede ikke, at nogen kom for sent, og skete det alligevel, kunne det udløse et vredesudbrud. Han forberedte sig omhyggeligt, men talte uden manuskript, ofte langsomt og eftertænksomt, sommetider med pauser hvor han bare tænkte, og hvor der var dødstille. Han sagde, at han engang havde prøvet at skrive et manuskript, men at ordene forekom ham som "lig", når han skulle læse dem op.
[…]
I 1931 flyttede Wittgenstein forelæsningerne til sin bolig på Trinity. Der blev båret stole ind fra andre værelser eller fra gangen, og af og til måtte tilhørerne sidde på gulvet. Selv sad han på en stol midt i rummet. Alle var bevidste om hans uhyre koncentration. Han anstrengte sit intellekt til det yderste. Norman Malcolm har tegnet et billede af situationen: "Han talte udmærket engelsk, med en dannet englænders udtale, men med enkelte germanismer i sætningskonstruktionen. Ordene flød ikke fra ham, men kom med stor kraft. Alle, der hørte på ham, vidste, at han var en enestående person. Ansigtet var påfaldende bevægeligt og levende, mens han talte, øjnene dybe og stærkt udtryksfulde."
Ofte var han så udmattede efter sine forelæsninger, at han gerne tog nogle af tilhørerne med i biografen, fortæller Malcolm. Wittgenstein sad altid på første række, fordi han var nærsynet og ikke ville bruge briller, og han blev helt opslugt af filmen, uanset hvor banal den var. Carmen Miranda og Betty Hutton skal have hørt til hans favoritter.
Wittgensteins påklædning var som nævnt anderledes end andre universitetslæreres. Den var yderst enkel og bestod af flannelsbukser, opknappet skjorte, trøje, jakke eller læderjakke. Udendørs bar han hue og brugte næsten altid spadserestok. "Ingen kunne forestille sig Wittgenstein i jakkesæt og slips," skriver Malcolm.
De studerende begyndte mere eller mindre at imitere Wittgenstein. De tillagde sig hans måde at diskutere på, hans manerer, gestus, spøgefuldheder, udtale og udråb. […] Der opstod også legender om Wittgenstein, fx – for at nævne en af de mindre dramatiske – at han lå på gulvet, når han forelæste.
ang. the Fall
26.12.06
25.12.06
24.12.06
Split Enz - Bold As Brass (1977)
Jeg så et billede af Split Enz i NME en dag i 1977. De skulle spille samme aften på Eric's i Liverpool, og så tog jeg derind. Åbningsnummeret var Bold as Brass, ligesom på albummet Dizrythmia, som lige var udkommet. Et par mindre hits blev det til i England, men i hjemlandet New Zealand og Australien var de mega. Lillebror Neil Finn var lige kommet med. Senere dannede han jo det ufarlige, uhippe, men ikke desto mindre temmelig gode Crowded House. Og fik snart selskab af sin mere kantede og - synes jeg - mere spændende storebror Tim Finn, ophavsmand til Split Enz. I 2005 udgav de som Finn Brothers et fremragende album. Og Tim Finn er netop nu pladeaktuel med Imaginary Kingdom. Vi er ovre i kategorien melodiøs sangskrivning punktum. Et godt sted at komme i ny og næ trods alt.
22.12.06
21.12.06
primo-1980erne
yderligere en betragtning om altings foranderlighed
nummererede forestillinger
- Jeg læser How to Read Wittgenstein i toget og bliver usikker igen.
- Jeg forestiller mig, hvordan jeg forlader et hotel en tidlig morgen, uden at vide i hvilken by eller i hvilket land jeg befinder mig.
- Jeg er bevidst om omgivelsernes tilstedeværelse og udsætter mig for deres påvirkning.
- Jeg bliver usikker igen.
18.12.06
analyse
Der er et utroligt stort potentiale i det hus for at kunne skabe sociale forandringer i samfundet. Det bliver interessant at se, hvad der kommer til at ske i København, men også i andre nordeuropæiske storbyer de næste fire til fem år. Der vil komme reaktioner på de velfærdsforringelser, som den danske regering og andre regeringer foretager i øjeblikket. En del af befolkningen vil blive efterladt; de får det svært, og netop det vil blive til et projekt for befolkningen. Der vil i forlængelse af det opstå nye kampe, og der vil blive sat spørgsmålstegn ved den kapitalistiske samfundsorden.
Ophavsmanden er 23 år og autonom aktivist i bz-miljøet i Berlin, hvor han læser filosofi. Men måske ikke særlig meget.
jul på torvet
- Julemarked med hjemmelavede lækkerier på torvet i Prag. Bl.a. en slags sukkerbrød. Dejen røres, mens vi venter, hældes ud og steges i et par minutter. Det er jo kun én gang om året, derfor gør vi os umage, for det skal være godt.
- Juletræet skal tændes på torvet i den danske provins. Der er æbleskiver. Faktas de billigste. Ind i mikroovnen, højst et par minutter. Det er jo kun én gang om året, så det gør ikke noget, at det smager ad helvede til, bare det er nemt.
- Der er kø begge steder.
Men bortset fra det, finder jeg Mik Schacks tv-program infamt irriterende.
12.12.06
betragtninger over altings foranderlighed
8.12.06
wittgenstein V
Han lokkes tilbage til Cambridge, i hovedsagen fordi, han nu mener, at Tractatus bygger på et forkert grundlag. Han vil ind i sprogets dagligdag, ind i dets mystik, væk fra logikken. Økonomien er en knude, formuen er foræret væk. For at løse problemet skal han tildeles et doktorat på grundlag af Tractatus. Den 18. juni 1929 er der offentligt forsvar. Opponenterne er Russell og Moore. Russell erklærer som det første, at han aldrig har været med til noget så absurd, men spørger pligtskyldigt doktoranden, hvordan han kunne hævde, at han klargjorde sandheder gennem sætninger, som han samtidig mente var meningsløse. Wittgenstein svarer, at det skal d’herrer ikke bekymre sig om, de ville alligevel aldrig komme til at forstå det. Forsvarshandlingen afsluttes straks derefter. Wittgenstein er et geni, skriver Moore i sin indstilling, "men bortset fra det, opfylder han givetvis kravene til en doktorgrad ved Trinity College." Med titlen følger et stipendiat, og Wittgenstein flytter ind i en beskeden lærerbolig. Den består af to værelser. Visse steder klistrer han sorte papirstrimler på vinduerne, således at de antager de rigtige proportioner.
7.12.06
wittgenstein IV
Han vender tilbage til Wien og til livet. Søsteren Gretl vil bygge et hus. Han træder ind som arkitekt og overtager hurtigt projektet. I officielle sammenhænge beholder han titlen i flere år. Huset ligger mellem Parkgasse og Kundmanngasse. Finnen von Wright, hans senere elev, skriver: ”Dets skønhed er af samme enkle og statiske art som sætningerne i Tractatus.”
3.12.06
njus
I sin klumme i Politiken i dag skriver Kjeld Hybel meget skarpt om nyhedskanalen TV 2 News. Jeg kan ikke helt lade være med at bringe et lille uddrag.
Allerede på premieredagen fik vi at se, hvad den maskine [News-helikopteren] er værd. Historien om krigsfangerne i Afghanistan udviklede sig højspændt dramatisk fra time til time. Det lykkedes News at fravriste statsminister Fogh en kommentar inde på Christiansborg.
- Jeg vil ikke sige noget, sagde Fogh. Direkte.
Tilfældigvis skulle han lidt senere i krydsild ude hos TV 2 News i Sydhavnen. Et helt utroligt heldigt sammentræf, som tv-stationen fik det bedste ud af. Helikopteren blev dirigeret i stilling. Nu havde Divya Das afløst Natasja Crone i værtstolen:
- Og så skulle vi gerne have nogle billeder af Anders Fogh Rasmussens bil, der er på vej herud til TV 2 News …
Jeg så nogle grå og flimrende billeder taget fra luften af noget, der lignede asfalt.
- … Nå, det har vi ikke …”, sagde Divya. Så tager vi noget finans.
Men finans-indslaget blev hurtigt afbrudt. Der var nyt om Fogh. Luftbilleder af hans bil ved indgangen til tv-stationen. Desværre var statsministeren vist allerede gået ind, sagde speakeren. Klip til et hoppende kamera, der pegede mod gulvet i et kontormiljø.
- Vi ser faktisk billeder fra vores reception …, lød det.
Til sidst lykkedes det gudskelov nyhedsjægerne at fange Fogh med et kamera, mens han trampede hen mod studiet. Dramaet kulminerede, da han endelig nåede frem til krydsilden og blev spurgt, om han havde vidst noget om de torturerede krigsfanger i Afghanistan.
- Det vil jeg ikke sige noget om, svarede Fogh.
Det kunne være, man alligevel skulle tune ind, det lyder sgu meget underholdende. Tillykke, TV2! Tillykke, Danmark!
30.11.06
Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre.
Indenfor er svalt, med blomster alle vegne i krukker og glas, vilde planter som gror taalmodigt paa disse sandede jorder. Og paa væggene i atelieret blomstrer de senest malede lærreders farver mod de silkegraa vægge. Man hører altid blæsten gaa i tage og spær. Beliggenheden er barsk, selv om sommeren, men paa et bord i stuen staar brændevinsflasker, hvis indhold er tilsat urter fra klitterne og plantagen, malurt, porse, og enebær. En morgendram, og man er klar til at rykke tidligt ud i landskabet, som frister med sin uforanderlige tørre farveskala under det tindrende lys.
[Ole Wivel. Maleren og hans motiv. Notater om Axel P. Jensen til et udvalg af hans billeder. Boghallen, København, 1966.]
På min væg hænger der et maleri af Axel P. Jensen. Åløb gennem landskab. Pirrupshvarre står der med falmede bogstaver. Jeg er meget glad for det billede.
playlist p.t.
- The Fall. 50,000 Fall Fans Can’t Be Wrong. 39 Golden Greats. (2CD-album. Sanctuary, 2004).
- The Fall. The Real New Fall LP (formerly Country on the Click). (CD-album. Action, 2003).
- Larsen and Furious Jane. I Wouldn’t Sit At Home And Take It. (EP-download. Morningside Records, 2002: http://morningsiderecords.dk/features/lfj_ep.asp).
- The Aluminum Group. Motorcycles. (Fra cd-albummet More Happyness. Wishing Tree Records, 2004. Downloadet fra http://www.thealuminumgroup.net/site.html).
28.11.06
27.11.06
kort betragtning om tid
26.11.06
e-fragmenter
Udsigelsespositionen
som i enhver henseende er ustabil
er stadig den samme
[ikke-samme]:
Endelig er Grotrian postmoderne
2.
Jeg’et udbasunerer sin glæde ved at sige ”kneppe”
Jeg ærgrer mig helt over ikke at have taget noget Saarikoski med til Rom alligevel
avantgardistens slagsang
hvis nu jeg var avantgarde
kicker conspiracy igen og igen
23.11.06
wittgenstein III
22.11.06
jesper skibby
[Jørgen Leth. Den gule trøje i de høje bjerge. Gyldendal, 1995]
Jeg har altid godt kunnet lide Jesper Skibby. Helt anderledes menneskelig end f.eks. Riis og Armstrong. Og blottet for f.eks. Sørensens selvsikre flamboyance.
21.11.06
wittgenstein II
1919. Wittgenstein er færdig med at skrive Tractatus. Han mener nu at filosofiens grænse er nået. Nu kan han leve det liv, han anser for det eneste rigtige, og der går 10 år, før han vender tilbage til Cambridge. Nu ernærer han sig som skolelærer i de østrigske alper, i perioder som havemand. I landsbyen Puchberg am Schneeberg er Wittgenstein "først logerende hos fru Ehrbar i et relativt rummeligt og bekvemt værelse, der var specielt indrettet til ham. Men Wittgenstein syntes, det var alt for luksuriøst og flyttede i stedet ind i et andet hus, hvor han boede i et tidligere vaskerum, et fugtigt, mørkt, trangt og koldt rum." Her besøger den unge logiker Frank Ramsey ham i to uger i september 1923. Ramsey skriver til sin mor:
Wittgenstein underviser på byens skole. Han er meget fattig, i det mindste lever han meget spartansk. Han har et lille hvidkalket værelse med en seng, en kommode, et lille bord og en hård stol, og det er alt, hvad der er plads til. Hans aftensmad, som jeg delte med ham i går aftes, består af helt uspiseligt hårdt brød, smør og chokolade. Hans timer ligger mellem 8 og 12, og han synes at have fri hele eftermiddagen. Han ser yngre ud, end han rimeligvis er; men han siger, han ser dårligt og er forkølet. Han forekommer atletisk. Når han skal forklare sin filosofi, bliver han ophidset og foretager vilde bevægelser, men slapper af igen med en charmerende latter. Han har blå øjne.
Wittgenstein er da 34 år gammel.
[Kilde: Gunnar Frederiksson. Wittgenstein. Munksgaard, 1994]
20.11.06
wittgenstein I
Den unge Wittgenstein står på sletten oven over Lancashires nyindustrialiserede dalstrøg. Han er ikke alene, men i selskab med en studiekammerat fra ingeniørstudiet i Manchester. Sammen holder de fast i og fremviser den drage, som Wittgenstein har tegnet og bygget, og som den dag i dag kaldes Wittgenstein-dragen. Det er gråt og diset, eller måske er det bare årene og det grovkornede fotografi. Under alle omstændigheder er de to skikkelser iklædt jakkesæt. Begge ser de ind i fotografiapparatet og præsenterer beskueren for beregningernes bedrift. I baggrunden anes det gæstgiveri, hvor de to kammerater har tilbragt nogle dage i hinandens og ingeniørkunstens selskab. Man aner en fremtid, hvori maskinen medtænkes som dominerende islæt. Det er inden logikken fører ham hen til Russell i Cambridge.
19.11.06
16.11.06
IC 908 varighed 0:57 [dsb og mark e. smith]
14.11.06
kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Denne trang til at messe
Kicker! Kicker conspiracy!
i undervisningslokalet i stedet
for adjektivfrasens syntaktiske funktioner
og hvad det ellers
hedder
Stemmen knækker!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Kicker! Kicker conspiracy!
Jeg lytter som sagt til The Fall p.t.
13.11.06
moderne tider
I think he rocked in the mid-'60s and that was about it. I just find his lyrics extremely annoying. It's like 'the moon in June', it's a rhyming dictionary. It means nothing to me. I'm allergic to it. How would I compare my writing style to his? Hopefully not at all. I used to like a lot of New York prose, and Dylan adapted it into a phoney working-class thing that I don't think is really him. I liked Ginsberg, Burroughs, Delmore Schwartz. They were taking a lot more chances. I think the fact that so many buskers like playing Dylan's songs says his songs are a bit cheap. He did eight-minute songs, which was new at the time. But I remember when 'Hurricane' came out you'd go round people's houses and they'd play the whole fucking thing. lt's about 20 minutes long. I'd rather listen to avant-garde German music for that long, or Beethoven. I also had the unpleasant experience of playing just before him, at Glastonbury. There were 15,000 Dylan fans there and about 500 Fall fans. I was so depressed, I walked off and fell asleep the minute he started playing. Vic Reeves came up and said 'Come on, Mark, you're missing Dylan.' I told him to go away. I don't think he's spoken to me since. For John Cooper Clarke's generation, Dylan was all about, 'And they shouted traitor to him in Manchester...' But for me, those older rock stars were the enemy. And that music still has too much influence. Even new members of The Fall play Bob Dylan on their fucking iPod. I find it so depressing. And now he's No 1 in America again. That says a lot, doesn't it? We play with a lot of American groups at festivals, and you can see his influence. They go down one channel. It's all about women, and it's all about politics. And it goes nowhere. But these groups are so grateful to play with him. It's because he gives off a very serious, humourless New York sort of mentality. You have to be like that in America, if you want to be taken as a serious lyricist. But I can't stand that sort of reverence. In my group, they keep fucking staring at me. And I'm always, 'Look front..,' I don't like to see that sort of attitude in a musician.
Jeg tror også, jeg har fået det sådan efterhånden. Jeg synes f.eks. Love & Theft og Modern Times er kedelige. Ikke ud fra de dér åndssvage Knud Romer-kriterier (jf. manden kan ikke synge, og så lugter han sikkert også). Men fordi det jo ikke rigtig rykker i noget.
kort betragtning om manglende græsslåning sidst på sæsonen
9.11.06
8.11.06
5.11.06
How I Wrote 'Elastic Man'
I'm eternally grateful/To my past influences/But they will not free me/I am not diseased/All the people ask me/How I wrote "Elastic Man"/Life should be full of strangeness/Like a rich painting/But it gets worse day by day/I'm a potential DJ/A creeping wreck/A mental wretch/Everybody asks me/How I wrote "Elastic Man"/His soul hurts though it's well filled up/The praise received is mentally sent back/Or taken apart/The Observer magazine just about sums him up/E.g. self-satisfied, smug/I'm living a fake/People say, "You are entitled to and great"/But I haven't wrote for 90 days/I'll get a good deal and I'll go away/Away from the empty brains that ask/How I wrote "Elastic Man"/His last work was "Space Mystery" in the Daily Mail/An article in Leather Thighs/The only thing real is waking and rubbing your eyes/So I'm resigned to bed/I keep bottles and comics stuffed by its head/Fuck it, let the beard grow/I'm too tired,I'll do it tomorrow/The fridge is sparse/But in the town/They'll stop me in the shoppes/Verily they'll track me down/Touch my shoulder and ignore my dumb mission/And sick red faced smile/And they will ask me/And they will ask me/How I wrote "Elastic Man".
Mark E. Smith
4.11.06
vigtigt
2.11.06
kivik
1.11.06
egn
[Martin A. Hansen. Orm og Tyr. Gyldendal, 1952]
"Fra et rektangulært langdyssekammer ved Kelderød syd for Sorø, bygget af 6 lige høje bæresten og 1 dæksten, 2½ m langt i nø-sv, 60-75 cm bredt, stammer skelet og (ufuldstændigt) kranium af en midaldrende ca 163 cm høj mand. Ved hans fødder laa i graven en ornamenteret øskenflaske, ved bæltestedet en flintflække. Kamret indeholdt ingen spor efter andre begravelser. Kraniet var langskallet (længde-bredde-index 73,4), middelhøjt, med lave øjenhuler og med mærker i venstre tinding efter læsion og operation [...]. Lemmeknoglerne var kraftige med middelstærke muskelspor.
[...]
Kelderødkraniet bærer mærker efter en svær læsion i den ene tinding og i forbindelse hermed en operation foretaget ved skrabning. Det har ikke været nogen egentlig trepanation, dvs fjernelse af en del af hovedskallen, men dog et indgreb af beslægtet art. Operationen har imidlertid ikke nyttet; saaret var dødeligt, og manden er bukket under."
[Johannes Brøndsted. Danmarks Oldtid: Stenalderen. Gyldendal, 1957]
leksis
[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]
31.10.06
30.10.06
mark (syd): tekst 2
selvbedrag
29.10.06
mark (syd): opslag
[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]
27.10.06
at slukke
[David Favrholdt: Forord til Wittgensteins Tractatus. Samlerens Bogklub, 1995.]
26.10.06
Hans Henrik Mattesen – en monografi
- Per Højholts absolut sidste litterære manuskript er blevet stjålet fra en brandboks hos hans datter i Vanløse.
- Ifølge forlaget vil det stadig være muligt at få en udgivelse ud af de tre eksisterende kapitler, som måske udgør 60-70 pct. af det samlede manuskript. Men Højholts noter, skitser og kronologier til den resterende del af værket er nu væk.
- Jeg har for nylig investeret i en kombineret printer, scanner og farvekopimaskine. Pris: 799 kr. i Fona.
- »Politiet har sagt, at tyvene ofte smider et tømt pengeskab i områder, hvor der ikke er ret mange mennesker, og vi har allerede været rundt om Utterslev Mose og Damhussøen flere gange for at lede efter det«, siger Signe Højholt.
- Gik Hans Henrik Mattesen i virkeligheden hjemmefra i nedtrykt sindstilstand? Han bedes henvende sig til nærmeste politistation.
23.10.06
22.10.06
e-fællesskaber
21.10.06
rod
- Hvad fanden er det her for noget rod! Det ligner jo en svinesti!"
(Henrik Nordbrandt: Døden fra Lübeck. Gyldendal, 2002)
Det er lige præcis den slags usaglig omgang med sandheden, der giver os hustyranner et dårligt ry.
20.10.06
LFJ - nu med primalskrig
I aftes på spillestedet Gimle i Roskilde.
- Det var lige før, de var flere på scenen end ude i salen, hvilket dog ikke syntes at påvirke musikken nævneværdigt. Men lyden var ikke vellykket.
- Besætningen er ikke helt let at holde styr på, men underrepræsenteret var de vist: den kvindelige vokal (Stine Falk på den seneste plade) manglede, og i enkelte numre savnedes yderligere stemmelag.
- Apropos stemme: der er en ganske enorm spændvidde i Torsten Larsens vokal; live afsløredes det hurtigt, at indspilningerne endnu ikke har ydet denne mægtige røst retfærdighed.
- Måske lykkes det på de nye indspilninger. En 3-4 nye numre blev det til. Mærkbart mere støjende, mere aggressive, og med førnævnte skrig som særligt dramatisk virkemiddel i 'Treasure Island'.
- Frontfiguren selv skridter scenen af som en indespærret, organismen er spændt, den tømmer sig i sangen, for igen at spænde til mod næste forløsning.
- Sangenes originalitet sprænger enhver skabelon. Det er mageløs sangskriverkunst.
- Afslutning: 'Untitled' fra 'I’m Glad He’s Dead'. Kuppeltaget holdt lige akkurat.
Foto: Bo Ejstrup. Anden brug kun efter aftale med fotografen (mail@bomarley.dk)
mark (nord): tekst 2
Tystrup sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt.
Lokaliteten er færdigregistreret. Kulturhistorisk stedfæstet punkt. Lokaliteten er en formodet del af 040513-36. 4cm kort: 1412 I NØ MB: 3623 UTM: 661862 / 6138670 Zone: 32. Stednavn: Lindesidegård (1942). Omgivelser: Sø, vandløb (1942).
Anlæg: BOPLADS. Antal: 1. Tragtbægerkultur.
http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=112151
mark (nord): tekst 1
19.10.06
18.10.06
I wouldn't sit at home
fremtidsforsker
eksistens
Jeg har svært ved at give slip på Joy Divisions Atmosphere samt Anton Corbijns video af samme.
Jeg har svært ved at tage mig sammen til f.eks. at tage mig sammen, eller også har jeg allerede taget mig sammen alt, alt for tit.
Jeg har svært ved at løsrive mig fra synet af 3 vindmøller en efterårsmorgen med svag sol og morgendis.
Jeg har svært ved at koncentrere mig tilstrækkeligt til at kunne tage mig af verdens snarlige undergang ifølge tv-avisens korrespondenter.
Jeg har svært ved at tænke på at skulle holde masken i et middagsselskab, hvor de øvrige gæster meget apropos hedder Ole Sippel, Svenning Dalgaard, Bent Stuckert og Steffen Gram.
Jeg har svært ved at glemme visse trivielle hændelser i barndommen.
Jeg har svært ved at huske, om jeg nogensinde har haft en barndom, eller om det bare hed noget andet dengang.
Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg egentlig ville være i stand til at passe et rigtigt arbejde, hvis jeg engang skulle være så uheldig at få et sådant.
Jeg har svært ved bare at skulle fade bort, hvis det er det, der skal ske, eller også tiltaler tanken mig i al sin enkelhed.
Jeg har svært ved at slukke for denne indspilning af Incubation og tage del i den verden, som angiveligt er at finde uden for togets beskyttede miljø.
Jeg har svært ved ikke at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at fordrive tiden og på at ønske, at der var mere af den, som også kunne fordrives.
Jeg har i det hele taget svært ved at beslutte mig for, om det ene ben nu skal sættes afgørende foran det andet.
17.10.06
arbejde
16.10.06
gærdesmutten
15.10.06
mark (vest): tekst
14.10.06
mark (opslag)
4.2) dels (i best. f.) om al den agerjord, der hører til en landbrugsvirksomhed (mods. hede-, skovarealer olgn. og i alm. ogs. engarealer; jf. dogJPPrahl.AC.11 og Engmark); dels om hvert af de stykker, hvori denne jord er inddelt (vang, marklod, -skifte olgn.; jf. Ager samt Levin.KS.88); ogs. i al alm. om et større stykke jord, der er bevokset med græs, ell. hvorpaa der dyrkes et ell. andet. hvem der har høye Marker som vi, den har ikke faaet meget i Aar. Holb.Stu.I.6 (jf. Højmark). Tilfreds med Livet, nære min Fælled mig, og min lille Mark. Birch.II.135. *Hvor Marken bølged nys som Guld Med Aks og Vipper bolde, Der ser man nu kun sorten Muld Og Stubbene de golde. Grundtv.SS.III.446. gaa ud i Marken. VSO. *Aaret begynder med Januar; Dagen er kort, og Marken er bar.[KHWith]. Børnebog.(1865).97. *Marken er mejet og Tofterne tomme, og nu er vi hjemfærdig med det sidste Læs. MHans.(SangB.43). Klokkergaardens Jord var delt i ni “Marker”. FrGrundtv.LK.234. Marken (dvs.: med tebuske) strakte sig over et meget stort Areal, Busk ved Busk i det uendelige. JVJens.Intr.118. Mener I snart Jorden er tjenlig at Folk kan komme i Marken? Gravl.E.61. 5, 6, 7 ell. 8 mark(er)s drift, se Drift sp. 94830. markens frugt, se u. Frugt 1. (delvis til bet. 2; nu kun dial.) i forb. til marks, ud(e) paa markerne ell. uden for byerne, ud(e) i den fri natur. det er ont veir til marks. Moth. M73. Jeg havde nær søgt til Marks ved dette Forslag, saa meget frygtede jeg en Tete-a-Tete. CBernh.XII.134. den Vej, som han hver Dag fulgte til Marks med Køerne. JakKnu.Jy.II.139. Feilb. billedl. De skjønne Videnskaber bleve den Mark, som han besluttede at pløje. PAHeib.US.93. vore hjemlige Bogsamlere dyrke i Reglen alle den samme Mark, nemlig den ældre danske Literatur. Aarbog f. Bogvenner.1917. 12. pløje den blaa mark, (nu næppe br.) sejle paa havet; pløje bølgerne. jeg (skulde) oven i Kiøbet pløie den blaa Mark (dvs.: ro paa galejerne) i tre Aar. Biehl.DQ.II.7. dødens mark (poet., sj.; jf. Dødsmark). Udødelighedens Fest begyndte paa Dødens Marker, begyndte ved en Grav. Mynst.Betr.II.348.
[Ordbog over det danske Sprog: http://ordnet.dk/ods/index_html]
13.10.06
12.10.06
ind imellem
11.10.06
tangled up in blue
Jeg falder over denne ret så velkendte optagelse. Og mens jeg lytter, mens jeg ser, blegner Modern Times atter en gang. Men det er jo næsten også for meget at forlange.
udlængslens vilkår
9.10.06
medicin
kanon
vandrelyst
8.10.06
gøremål
7.10.06
6.10.06
5.10.06
På opslagstavlen ved mit skrivebord hænger der en 2-3 afbildninger af samme motiv: kejser Konstantins kolossale, himmelstræbende pegefinger fra den sønderlemmede statue ved Palazzo dei Conservatori i Rom. Da jeg var yngre og endnu befandt mig ved begyndelsen af min karriere som voksen lønmodtager med et vist ambitionsniveau og visse forventninger til egen formåen, har det formentlig givet en del mening med mellemrum at slå blikket op fra arbejdet og betragte dette motiv med en form for tilfredshed: nu var man endelig på vej frem. I den seneste tid er jeg begyndt at vende motivet på hovedet.
3.10.06
1.10.06
30.9.06
cykling
skyggerne
"Det største problem ved at beskrive tidlige barndomsoplevelser er nok, at man er nødt til at benytte et sprog, som man ikke ville have forstået, da oplevelserne fandt sted, og som derfor altid vil være ukorrekt. Man forsøger at gøre det uklare klarere og kommer derved til at tvære noget ud, som egentlig til at begynde med var klart. Man lyser på skyggerne, og der bliver mørkt, dér hvor der var lyst."
[Henrik Nordbrandt. Døden fra Lübeck. Gyldendal, 2002]
Hamilton
29.9.06
Wallander
Ystad. Wallander. Lejligheden i Mariagatan. Jussi Björling og Maria Callas. Søvnen, der nægter at indfinde sig. Sammenhængen, der ikke kan ses, selv om al erfaring siger, at den må være der et sted. Det møjsommelige, uophørlige politiarbejde skildret ned i detaljen. Grublerierne. Kærligheden, der til stadighed udebliver. Frustrationen. Utilfredsheden. Den dybe, tunge søvn, der pludselig overmander. Mobiltelefonen, der river søvnen itu. Og så står man dér på en pløjemark i Skåne med et lig, mens regnen tager til.
Jeg er storbeundrer af den svenske krimitradition. Henning Mankells romanserie om kriminalkommisær Kurt Wallander lægger sig stærkt i baghjulet på Sjöwall & Wahlöös skelsættende ti-bindsværk. Samfundskritikken er dog mere neddæmpet, og romanerne finder også slægtskab med nyere britisk tradition. Serien er da også uhyre populær i Storbritannien, hvorfra det forlyder, at samtlige ni romaner er tænkt filmatiserede on-location i Sydsverige som ny storsatsning efter Morse.
Jeg har ikke set de nye svenske film med Krister Henriksson i hovedrollen, som Mankell har skrevet særskilt til mediet. Efter sigende er de glimrende. For mig er Wallander lig med den store svenske skuespiller Rolf Lassgård, som nu har haft hovedrollen otte gange. Især den første filmatisering Mördare utan ansikte, som SVT i Malmø stod for, er formidabel i al sin skånske autenticitet, og Lassgård bliver ved med at lægge nye lag på figuren. Senest i Steget efter. Som jeg altså så på DVD i aftes.
Swagger!
28.9.06
18.9.06
koncertnyt
ansat ad infinitum
17.9.06
16.9.06
retrochic
julie christie
Der kan være visse ulemper ved at bo på landet. F.eks. at man helt går glip af Cinematekets Julie Christie-kavalkade. Så er der ikke andet for, man må sætte den indre projektør i gang. I Billy Løgneren (1963) er hun med i sammenlagt 11 minutter og er bare uforglemmelig.
15.9.06
playlist d.d.
1. (Get A) Grip (On Yourself)
2. Peaches
3. Something Better Change
4. No More Heroes
5. Duchess
6. Golden Brown
7. Strange Little Girl
14.9.06
watendlath
10.9.06
da vi fik bil
9.9.06
godaften, måne
”Godaften, Måne, godaften, min ven”, hedder en gammel sang, der vist var på mode omkring århundredskiftet. (Døgnmelodier er lige så gode udløsere af erindring som lødigere musik!). Hvad teksten ellers går ud på, ved jeg ikke, men melodien åbner for et eventyrligt panorama: Jeg står sammen med min moder på toppen af en høj bakke i byens udkant, og vi ser Månen stige af havet i øst, stor og kanelrød, og mod måneskiven tegner sig silhouetten af en sort ås, samt – et lille øjeblik – af en vandrende skikkelse. Så har man set ”Manden i Månen” lyslevende – selv om man samtidig nok ved, at det kun var en ”tørvemand” for hjemgående med sin tremmekurv med tørv på ryggen.
Også dette billede indeholder for mig en sum af fundamental mytisk poesi. For eftertanken lader denne myte sig jo nok ”udlægge” – f.eks. sådan: Det aftenlige himmelrum, det umådelige hav, den tørvbærende jordbo på sin skikkeligt verdslige hjemfærd med de jordsorte tørv – det dagligdags jordnære i spændingsfyldt kontrast til det kosmiske og evige. Og det hele omfattet af denne venlige og varme, flygtige sang, som vel er faldet min moder på læben som et passende apropos til situationen.
Men således dechiffreret taber disse myter deres vingers egentlige poetiske sommerfuglestøv og bliver til litteratur, hvilket ikke er det samme, selv om også det jo er godt. De poetiske barndomsmyters inderste kerne unddrager sig verbal fortolkning. De har ligesom musik deres eget uafhængige og forborgne liv, med rødder dybt i sjælen og i al tings begyndelse.
[William Heinesen: uddrag af ’Godaften Måne – godaften, min ven’ (1971). Genoptrykt i samlingen af samme navn, Fiskers Forlag, 1989.]
Jeg kommer altid til at tænke på den gamle digter, når jeg ser sådan en måne som den i aften. Og på det lille rødmalede hus med de grønne vinduer på bakken oven for byens plantage.
Godaften, min ven ...
8.9.06
hvad der sker, når jeg hører the undertones
7.9.06
6.9.06
pendler
fodbold set fra månen
Vi ventede på, at Laudrup fik bolden. Det kunne være minimalt, eller lidt-men-godt, eller matchwinner detaljer, det han gjorde, når han fik den. Hans synkoperede måde at drible på, som rev forsvaret op, hans vidunderlige dybe afleveringer, der åbnede hele feltets geografi som ved et trylleslag.
(Jørgen Leth)
informationsudsnit (holdende tog)
5.9.06
tanker i nærheden af et undervisningslokale
kommunikation
4.9.06
en fortvivlet amerikansk humorist
Richard Brautigan var en stor, godmodig, mere end almindelig svært drikkende amerikansk humorist af den kynisk snusfornuftige type, der af en eller anden grund trives bedst i Amerika, fra Twain og Bierce til Pynchon og Vonnegut.
Til det med alkohol kan man vist roligt tilføje: euforiserende stoffer.
3.9.06
1.9.06
vejen ud
Her for nylig fik jeg en diskret, men bestemt påmindelse om et højtideligt løfte, jeg har afgivet for en ca. tre år siden, og som gik ud på, at jeg ville bygge et halmhus inden for fem år. Selv om jeg forleden indkasserede min hidtil største lottogevinst på 39 kr., er jeg efterhånden begyndt at se i øjnene, at der i kampen mod tilfældigheden kun findes én vinder – og han bor åbenbart i Nordjylland. Der er altså kun én udvej – et bæredygtigt byggeprojekt med halm som det bærende element. Frihed i sigte!
moderne tider (revisited)
Put your hand on my head, baby, do I have a temperature?
I see people who are supposed to know better standin' around like furniture.
There's a wall between you and what you want and you got to leap it.
Tonight you got the power to take it, tomorrow you won't have the power to keep it.
West of the Jordan, east of the Rock of Gibraltar,
I see the burning of the stage, Curtain risin' on a new age,
See the groom still waitin' at the altar.
Men 'Modern Times' er jo lanceret som afsluttende del i en trilogi. Hvad ligger der mon forude?
30.8.06
karriere anno 2006
28.8.06
endelig bekræftet
(Overskrift i flere netaviser 28-08-2006)
Hvad man jo længe har haft på fornemmelsen. Lad os da se at få det overstået!
mandag mere end nogensinde
27.8.06
26.8.06
25.8.06
heimat 3
Vender tilbage til Heimat 3, som bliver ved med at vokse i bevidstheden. Karen Hvidtfeldt Madsen, Syddansk Universitet, skriver om filmserien i denne artikel med følgende indledning:
I årtusindskiftets Heimat fokuserer Edgar Reitz især på familiens betydning set i forhold til hjemstavn og nationalitet i et globaliseret Tyskland. Den senmoderne hjemstavn viser sig at ligge lige så vel på www.schabbach.de som i landsbyen i Hunsrück.
navnløs
Lille digt
Solen rammer lydløst taget
jeg er inde.
Åbner mit vindue og skygger for solen
lukker igen, trækker gardinet for.
Tænker på solen
og lader den lydløst eksplodere.
Tager telefonen, drejer nummer,
hører stemme.
Har ikke set hinanden længe.
Jeg tænker på ansigt
- det er væk.
Går omsider udenfor i natten.
Herfra kan jeg overskue rummet
bag rudens lys.
Jeg har glemt hvad der er derinde
og er ligeglad.
Det er nok at vide at det er der eller ikke.
Michael Strunge i Samlede Strunge: Digte 1978-1985.
21.8.06
20.8.06
grillhygge
17.8.06
rejsegrammofon
hvad sker der lige nu?
16.8.06
stemningsdigt / musik
Min påklædning
I
Jeg lægger vægt på at møde velklædt til åbne stævner og holdkampe. Til holdkampene giver farverne jo sig selv, men derfor kan man godt pynte lidt på det fx med langskaftede og rene hvide sokker og elegante tyndsålede gummisko. Jeg har altid et smukt frottéhåndklæde med, afstemt efter dragtens farver. Jeg går ind på banen med håndklædet om halsen og tager det først af sammen med træningsdragten når jeg er varmet grundigt op og kampen kan begynde. Så lægger jeg det på stiverne under bordet så det er lige til at ta når jeg skal tørre sved af hænderne eller af batskaftet.
[…]
Min påklædnink
I
Jeg lægger vægt på at møde veklæd til åbne stævner og holdkampe. Til holdkampene giver farvern jo sig selv men derfor kan man godt pynte lidt på det fx med lanvgskaftede og rene sokker og elega tyndsålede gummisko. Jeg har sltid et smuvk frottéhåndkla med, afstemv efter dragtægs farver. Jeg går ind på banvæ med håndklædgt om halsen og tager dt førsv af samme med trænvingsdragten når jeg ex varmvet grundigt op og kampen kan begynde. Så lægger jeg det px stægderne undvæ bordvet så det er ligve til at taæ når jeg skal tørre sved af hænderne eller af bavsvaftex.
[…]
Jørgen Leth (1967). "Min påklædning" / "Min påklædnink" (uddrag). Sportsdigte. Gyldendal.